Hvad man skal overveje

Når man indretter et klasselokale 

- Hvad kan man gøre for, at alle elever kan høre læreren, når han eller hun taler?

- Er runde borde bedre end firkantede? Kan man blande dem?

- Det er let at tabe koncentrationen. Hvordan kan man møblere, så det er lettere at fokusere?

- I et lille klasselokale kan man spare plads ved at indrette i højden.

- Gardiner tager kun lidt plads, og de kan skabe grupperum og steder, hvor lyden er mindre.

- Læreren skal være i centrum men ikke i vejen for eksempelvis tavlen.

- For at holde koncentrationen er det vigtigt at luften er frisk.Kan man gøre noget smart med indretningen så den bliver det?

Tips til møbleringen:

- Lyse farver gør, at et rum føles større og luftigere. Undgå tapet med brogede mønstre som kan få rummet til at se mindre ud. Desuden er der større risiko for, at man bliver træt af dem.

- Brug reoler, skabe og skærmvægge til at opdele lokalet.

- Tænk på belysningen. Opvendte gulvlamper eller væglamper gør at lyset reflekteres i loftet, så lokalet føles lysere uden, at belysningen bliver ubehagelig skarp.

- Glem ikke opbevaringsmuligheder til papir, bøger og materialer.

- Planter er både godt for indeklimaet og hyggen. Hænger man dem op, slipper man for at flytte dem, når man skal åbne vinduet.

- Døre tager meget plads i et lokale, når de åbner indad. Det er vigtigt at tage med i beregningen, når man skal indrette lokalet.

- Hylder gør at man stadig kan udnytte gulvarealet.

- Alle i klasselokalet skal kunne se tavlen. Tænk derfor på hvordan I placerer stole og borde. Det skal også være nemt at komme rundt.

- Har I plads i klasselokalet til at røre jer uden at behøve at flytte borde og stole?

- Glem ikke at læreren også skal have et sted at sidde!

Regn rigtigt!

Når man planlægger møbleringen af et lokale, er det vigtigt, at man regner rigtigt. Her kommer nogen tips til, hvad I skal tænke på:

Det er godt at starte med at se på, hvor stort klasselokalet er. Gulvets størrelse får I frem ved at beregne rummets areal.

Areal = længde x bredde
Hvis lokalet eksempelvis har form som et rektangel, og den ene væg er 8 meter lang og den anden væg er 9 meter lang, så er arealet 72 kvadratmeter: 8 x 9 = 72

Rumfang = længde x bredde x højde
Hvis den ene væg er 8 meter lang og den anden væg er 9 meter lang, og der er 3 meter i til loftet er rumfanget 216 kubikmeter: 8 x 9 x 3 = 216

For at beregne hvor meget plads jeres borde vil optage, kan I regne bordenes areal ud og trække fra lokalets areal, men husk at være opmærksom på, at der også skal være plads til stolene og til at bevæge sig rundt om/ved bordene.

Det samme kan I gøre med vinduerne, hvis I vil beregne hvor meget plads, de tager af væggen. Hvis væggen er 3 x 10 meter, så er den 30 kvadratmeter. Hvis et vindue er 2 x 1 meter, så er den 2 kvadratmeter. Hvis der er 3 vinduer, så er det 6 kvadratmeter, som I skal trække fra det samlede areal på 30 kvadratmeter.

Når I ved hvor meget plads, der er tilbage, kan I for eksempel beregne hvor stort et whiteboard, der er plads til. Hvis I vil have et, der er 2 meter høj og 5 meter bred, så bliver det 10 kvadratmeter.