Produktion & logistik

Ansvar for hele forsyningskæden

Hovedparten af Kinnarps` produkter fremstilles fra bunden med indkøb af råmaterialer og frem til et endeligt produkt på en af Kinnarp`s produktionsfabrikker.

Kinnarps har syv fabrikker, som er placeret i Kinnarp, Skillingaryd, Jönköping, Vinslöv og Tranås (2 stk) i Sverige samt i Worms i Tyskland. Disse fabrikker er blandt de mest moderne og effektive i Europa. Konstant forbedring af produktionsprocesserne er en meget betydningsfuld del af Kinnarps` strategi - ikke blot for at øge hastigheden i produktionen og forkorte leveringstider, men også for yderligere at forbedre produkternes kvalitet.

Kinnarps rummer det største produktionsanlæg. Ud over værksteder til bearbejdning af trækomponenterne samles møblerne også her, og alle møbler, som leveres af Kinnarps-lastbiler, bliver lastet her. Produktionsprocessen omfatter behandling af træprodukter som fiberplade, massivt træ og finer. Anlægget har et produktionsareal på 120.000 m².

Fabrikken i Skillingaryd producerer alle møbler med polstret betræk. Her er produktionen af polyether også, som er polstringsmateriale anvendt i stole, lænstole og sofaer. Produktionsprocessen omfatter udskæring, syning, sammenføjning, overfladebehandling, polstring og samling. Anlægget har et produktionsareal på 26.500 m².
 
Fabrikken i Jönköping fremstiller alle mekaniske dele til Kinnarps' kontorstole og hæve-/sænkeborde og har et produktionsareal på 17.000 m².  Produktionsprocessen omfatter bearbejdning af arbejdsemner, inklusive stansning, presning, bukning, sammenføjning, manuel svejsning og robotsvejsning samt affedtning, lakering og samling.

Produktionsanlæggene for Kinnarps' uafhængige varemærker Skandiform og Materia er placeret i Vinslöv og Tranås. Disse produktionsanlæg kombinerer individuel håndværksmæssig kunnen med nye maskiner.

Kinnarps' eget logistiksystem er karakteriseret ved effektivitet og miljøbevidsthed. Vores varer bliver fragtet i vores miljøtilpassede lastbiler, der kører på øko-diesel og med dæk uden aromatiske olier. Vi laster lastbilerne til i gennemsnit 91 % af deres kapacitet, og vi forsøger altid at tage varer fra vores underleverandører med på tilbageturen. Kinnarps’ transportaktiviteter omfatter mere end 60 tunge lastbiler og næsten 175 sættevogne. I 2006 begyndte Kinnarps at bruge jernbanetransport for at forbedre effektiviteten og mindske miljøbelastningen.