Ansvar for kvalitet

Kinnarps har altid fremstillet produkter, som er blevet konstrueret med kvalitet for øje og designet til holdbarhed ved daglig brug og til at gøre kunden tilfreds.

Testaktiviteterne er et nyttigt værktøj til offensiv produktudvikling. I 1994 blev Kinnarps’ laboratorieanlæg akkrediteret af SWEDAC som Sveriges første interne møbellaboratorium. Siden da er laboratoriets aktiviteter og metoder blevet udviklet og forfinet. I dag er Kinnarps’ produkter certificeret i henhold til alle relevante nationale og europæiske standarder. Testaktiviteterne omfatter ikke kun overholdelse af eksisterende standarder, men også udvikling af nye.  Da Kinnarps er en af de førende virksomheder inden for sit felt, falder det Kinnarps helt naturligt at fokusere på at arbejde for etablering af nye standarder.

Kvalitet er ikke kun relevant for vores produkter. Det er også et afgørende element i alle aspekter af forretningen, lige fra det kvalificerede ekspertpersonale i produktionen og helt frem til vores salgskonsulenter. Det var en af årsagerne til, at Kinnarps var blandt de første organisationer, der opnåede certificering efter ISO 9001.

For Kinnarps betyder kvalitet også stærke og kreative partnerskaber. Kinnarps arbejder effektivt sammen med sit partnernetværk for at sikre, at ikke blot de fire Kinnarps-varemærker, men også de komplette indendørsløsninger lever op til vores kunders behov og forventninger.