YOUR BODY. OUR CONCERN.

Du har kun én krop. Den passer vi på.

SMÅ SKRIDT HEN IMOD STOR UDVIKLING

ERGONOMI HAR SIDEN STARTEN I 1942 ligget Kinnarps meget på sinde og været en rød tråd igennem alt fra brugervenlige konstruktioner til træfsikre helhedsløsninger. Det var Jarl Andersson, en af grundlæggerne, som selv gik i brechen for den ergonomiske tænkemåde. Som den opfinder han var, ledte han konstant efter små detaljer, som gjorde stor forskel. Han sørgede for, at Kinnarps som en af de første aktører allerede i begyndelsen af 1950'erne begyndte at samarbejde med ergonomer. Vi oplister nogle af de vigtigste år i Kinnarps' udvikling af ergonomiske løsninger.

I de senere år er udviklingen og udbuddet af ergonomiske løsninger nærmest eksploderet. I dag kan du med Kinnarps' hjælp finde bæredygtige alternativer til de fleste arbejdsmiljøer. Både samtidens og fremtidens arbejde byder på mange udfordringer, men vi ved, at design og ergonomi i stadigt større udstrækning går hånd i hånd. Det gør det lettere at vælge ergonomiske produkter, som fremmer velvære på arbejdet. Jarl Anderssons arv og nysgerrighed for funktion og brugervenlighed lever videre hos Kinnarps – både i dag og i morgen.

SMÅ SKRIDT HEN IMOD STOR UDVIKLING
VI GØR, SOM VI SIGER

ERGONOMI HANDLER OM DET HELE MENNESKE – OG HELE VIRKSOMHEDEN. I HVERT FALD NÅR DET GÆLDER KINNARPS. SAMTIDIG MED, AT VIRKSOMHEDEN UDVIKLER, PRODUCERER OG SÆLGER INDRETNING TIL ANDRE ORGANISATIONER, ER MAN JO OGSÅ SELV EN STOR ARBEJDSPLADS. MED LIGE SÅ HØJE

HELHEDSERGONOMI

HELHEDSERGONOMI

I dag handler Kinnarps' ergonomiarbejde mere om velvære og sundhed end om møbler. Med individuelt tilpassede arbejdsmiljøer sætter vi mennesket i fokus.

Ergonomi er så meget mere end at stå, bære og sidde rigtigt. For os hos Kinnarps indebærer ergonomi først og fremmest at have det godt på arbejdet – i hoved, krop og sjæl. Af erfaring ved vi, at der er lige så mange behov, som der er medarbejdere på en arbejdsplads. Derfor tager vi udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger.

Vi er eksperter i at skabe miljøer, som fremmer velvære ud fra alle aspekter. Gennem fleksible løsninger, innovativ teknik og intelligente kombinationer af stole, borde, belysning, farvesætning og lyddæmpende foranstaltninger skaber vi en helhedsergonomi, som er skræddersyet til brugeren. Fleksibilitet, bevægelighed og variation er vores nøgleord til det, som er vigtigst for os: At fylde vores kunders kvadratmetre med sundhed!

VI GØR, SOM VI SIGER

ERGONOMI HANDLER OM DET HELE MENNESKE – OG HELE VIRKSOMHEDEN. KINNARPS UDVIKLER, PRODUCERER OG SÆLGER INDRETNING, MEN ER OGSÅ EN STOR ARBEJDSPLADS. MED STØRRE KRAV TIL ERGONOMI END DE FLESTE.

– JA, JEG VIL NOK MENE, AT VI HAR HØJERE AMBITIONER end de fleste virksomheder, når det handler om ergonomi, siger produktionsansvarlig Anders Hermansson. Vi ved om nogen, hvor vigtigt det er med ergonomi, for at mennesker skal have det godt og præstere.   Det høje ambitionsniveau er en rød tråd igennem hele processen – fra produktion til levering. På Kinnarps' fabrik i Jönköping er der netop påbegyndt en ny linje for montering af stolestel.  Stellene havner automatisk i en ret vinkel med henblik på montering, så de ansatte ikke behøver arbejde i unaturlige, slidsomme stillinger. Et typeeksempel på Kinnarps' systematiske arbejde, hvor ergonomi løber som en rød tråd gennem det hele.

FORTSÆTTER MED AT UDVIKLE
Dele af Kinnarps-fabrikken har hæve-/sænkegulve, så arbejdshøjden bliver korrekt uanset højde. Medarbejderne kan vælge, om de vil sidde eller stå ved deres arbejdsstation. Lyset er indrettet, så det hverken skygger eller blænder, lyden, så man kan tale i normalt samtaleleje, og værktøjet er let tilgængeligt og tilpasset efter arbejdet. Dobbeltkommandoer forhindrer klemskader og betyder, at alle tunge, manuelle løft er udskiftet med maskinelle løsninger.

Anders Lundahl er tilfreds.
– Ja, jeg er tilfreds i den forstand, at produktionsmiljøet er blevet rigtig godt, men der er ting, som kan blive endnu bedre. Vi fortsætter med at udvikle ergonomiske løsninger og gøre det, vi siger.

COLOURWISE

TRENDBAROMETRET PEGER LIGE OP FOR INDIVIDUELT UDFORMEDE KONTORER. DET GAVNER BL.A. VORES KREATIVITET, VORES EFFEKTIVITET OG ØGER VORES TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. MULIGHEDERNE FOR EN PERSONLIG ARBEJDSPLADS ER UENDELIGE – DET ER  KUN BEHOVET OG FANTASIEN, DER SÆTTER GRÆNSERNE. MED ÅBENT SIND OG FARVEKOORDINERENDE INTERIØRER, OPBYGGET AF KINNARPS’ BREDE SORTIMENT AF ERGONOMISKE DESIGNMØBLER, VIL VI INSPIRERE DIG  TIL EN OPFRISKENDE FORANDRING.

FUNCTIONAL FOOD

Interessen for functional food – mad, som optimerer kroppens funktioner, vokser, så det knager. Vi tog kontakt til Anneli Hallberg, kok, sundhedscoach og personlig træner, som fortæller mere om, hvordan vi kan få det bedre.

FUNCTIONAL FOOD opstod i Japan i 1980'erne. Kort fortalt indebærer det, at man spiser mad, som virkelig giver kroppen det, den har behov for.

– Vi tænker ikke altid på, at det, vi spiser, skal hjælpe alle kroppens celler, muskler, hjerte og hjerne med at fungere optimalt uden komplikationer, siger Anneli Hallberg. Vi ønsker at være friske og velfungerende, men spiser mad, som ikke giver kroppen det, den har brug for.

 Velkendte madvarer inden for functional food er mejeriprodukter med nyttig bakteriekultur, fiberrige brød- og pastaprodukter samt margariner med nyttig fedt af typen omega-3-fedtsyrer. Men at "tilføje funktionalitet" er også en god måde at sælge flere produkter på. Bønner, nødder og grøntsager er ypperlige eksempler på naturligt funktionelle fødevarer.

PLANLÆG DIN MAD
Hjørnestenene i gode madvaner er at spise regelmæssigt, spise frokost, spise mange grøntsager og drikke vand. Begrænse mængden af sukker, halvfabrikata og alkohol. Øge indtagelsen af grøntsager, reducere mængden af kød og kulhydrater.

– Gode madvaner handler om planlægning. Afsæt 30 sekunder, og gennemtænk morgendagens mad, så bliver det nemmere at holde sig til planen.

LYT TIL DIN KROP
Skaf dig viden om functional food på nettet eller via en diætist eller kostvejleder. Anneli Hallberg opfordrer også til, at vi alle lytter til kroppens signaler.

– Som individ ved man ofte bedst, hvilken mad der får en til at have det godt – hvis man lærer at føle efter. Vær opmærksom på, hvordan dit tarmsystem har det, hvilken mad, der holder dit humør oppe, og tænk over dine madvaner. Så er du allerede kommet langt.

TRÆN DIG FRISK

Din krop har brug for mere end ergonomiske møbler for at opnå et øget velbefindende. Specialsygeplejersken og træningsentusiasten Angelica Bauer har fuldstændig tjek på den hverdagsmotion, som gør en forskel.

De små forandringer i hverdagen gør den store forskel, siger Angelica Bauer. Som at indføre nye rutiner i tilværelsen, som takket være kontinuitet og planlægning bliver et aktivt valg til en bedre sundhed. Effektivt som i "stor effekt, lille anstrengelse", men også i tid. For hverdagsmotion er og skal være enkel – både at gøre og nå.

– Tag cyklen til arbejdet, stå af bussen et stoppested for tidligt eller tag en rask gåtur i frokostpausen. Byt mellemmåltidet ud med at trække lidt frisk luft udenfor, og tag trapperne i stedet for elevatoren. Hvis du har stillesiddende arbejde, så rejs dig op med jævne mellemrum. Til den, der gerne vil 'cleare' hovedet i frokostpausen, anbefaler Angelica Bauer interval- eller cirkeltræning.

– Det er kortvarigt og intensivt, men giver alligevel en god allroundtræning. Intervaltræning kickstarter kroppen og giver hurtige resultater, men forudsætter, at du giver den gas. Er du nybegynder, så tag det roligt, men vær aldrig bange for at udfordre dig selv. Det er her, du bliver stærkere, mere udholdende og opnår synlige resultater. De øvrige fordele ved en mere aktiv hverdag kan du mærke langt tidligere.

Med kroppen som det vigtigste redskab
FUNCTIONAL FOOD
”VI TÆNKER IKKE ALTID OVER, AT DET, VI SPISER, JO ER DET, VI BESTÅR AF.”
TRÆN DIG FRISK
FRA SKRIVEBORD TIL SACCO

Med kroppen som det vigtigste redskab

Ergonomi er bedst, når vi kan tilpasse vores arbejdsmiljø, så det giver et optimalt resultat både for os selv og for den opgave, der skal løses. For at kunne gøre det skal vi forstå en hel del om vores enestående krop. Lena Lehmann, ergonom og autoriseret fysioterapeut, fortæller os hvordan.

BEVÆGELSE
Mennesker er i alle henseender skabt til bevægelse, og vores funktioner –  fra nerve- til fordøjelsessystem – afhænger af, at vi bevæger os. Derfor skal vi skabe ergonomiske miljøer med fleksible og tilpasselige arbejdsredskaber og møbler, som giver forudsætninger for fysisk aktivitet.

RESTITUTION
Restitution er lige så vigtigt som aktiviteten. Det er ikke nok at tage fri nogle uger om året – det er nødvendigt med kontinuerlig aktiv hvile. Anspændelse hænger sammen med afspænding og omvendt. Et godt arbejdsmiljø skaber forudsætningerne for restitution i løbet af arbejdsdagen.

RYGGEN
Den anatomiske konfiguration af rygsøjlen har en S-lignende form, som vi skal bestræbe os på at beholde i så stor udstrækning som muligt, når vi sidder. Det gør vi ved hjælp af både ergonomisk udformede stole samt ved at variere arbejdsstilling mellem siddende og stående.

NAKKE OG SKULDRE
God ergonomi for nakke og skuldre er at skabe miljøer, hvor vi kan arbejde med afslappet nakke og skuldre, holde regelmæssige pauser og variere vores arbejdsstilling for at få gang i blodtilførslen og tilbyde et godt indeklima med god belysning. Møblernes udformning og individuelle tilpasninger rummer forudsætningerne for gode belastninger.

HÆNDER OG ARME
Kontorarbejde plejer ikke at være forbundet med tungt arbejde, men derimod gentages de samme små bevægelser i hænder og underarme ofte i løbet af en arbejdsdag. Denne type overbelastning forebygges ved at have gode arbejdsredskaber og skifte arbejdsstilling af og til.

FRA SKRIVEBORD TIL SACCO

I DAG ER DER LIGE SÅ MANGE MÅDER AT ARBEJDE PÅ, SOM DER ER ANSATTE, OG FORSKELLIGE GENERATIONER STILLER FORSKELLIGE KRAV TIL DERES ARBEJDSMILJØ. DEN PERFEKTE ARBEJDSPLADS SKAL STIMULERE BÅDE KREATIVITET OG FLEKSIBILITET – UDEN AT BEGRÆNSE ERGONOMIEN.

ENGANG VAR SKRIVEBORDE, robuste kontorstole og ovale konferenceborde den naturlige måde at indrette et kontor på. Sådan ser mange arbejdspladser stadigvæk ud, men i dag arbejder mange af os lige så godt i sofaen eller Sacco-sækkestolen De fleste er enige om, at et varieret kontormiljø gør underværker for kreativiteten. Nogle af verdens største og hurtigst voksende virksomheder såsom Google, Microsoft og Spotify er også blevet hyldet for deres "gale" kontorer med hængekøjer, tv-spil og bordtennisborde.

Jane Ahlin, ergonom hos Ergo@Work og bestyrelsesformand i Ergonomi & Human Factors Sällskapet Sverige anbefaler ikke, at man skrotter alle skriveborde til fordel for puderum og boldbassiner. Ifølge en undersøgelse foretaget af Kinnarps og United Minds vil fire ud af fem kontoransatte have adgang til ergonomiske arbejdsmøbler. Fire ud af ti arbejder stående hver uge, og hver anden efterspørger hjælp fra en ergonom. Synet på arbejdsmiljø er forskelligt fra generation til generation, hvor de ældste er mest traditionelle med fokus på ergonomi samt ro og koncentration. 76 % af de kontoransatte i alderen 51-69 år mener, at det er vigtigt at have sit eget kontor, mens det er mindre end halvdelen af personerne mellem 15 og 35, som anser dette for at være vigtigt.

Men bevidstheden øges også der, mener Jane Ahlin:– Jeg synes, at forskellen var større tidligere. Før var de unge udødelige, men i dag er man mere bevidst. Mange har selv oplevet at have muskeltræthed eller har personer i deres omgangskreds, som oplever dette, og så bliver man mere opmærksom på, hvordan man arbejder.

”Hemmeligheden er altid at have mennesker, livet og det, vi laver, i tankerne."

FREMTIDENS MENNESKE I CENTRUM

Hvilken rolle spiller arbejdspladsens udformning for vores kreativitet? En ting, som adfærdseksperten og ergonomiforskeren Robert Stuthridge med al sikkerhed ved, er, at det handler om at sætte mennesket i centrum.

Fra et forudsigeligt og kontrolleret arbejdsliv går vi mod en arbejdshverdag, som præges af forandring. For at klare dette nye, uforudsigelige og friere arbejdsliv skal enkeltpersoner, organisationer og hele samfundet være oppe på dupperne.

– Vi mennesker er kreative og innovative væsner af natur, men på arbejdet har vi større eller mindre mulighed for at få afløb for de egenskaber. Mindst mulighed har vi på arbejdspladser, som præges af kontrol, rutiner og angst for forandring, siger Robert Stuthridge.

USIKKERHED GODT FOR UDVIKLING
Han mener, at det fysiske miljø ofte er en spejling af arbejdspladsens kultur. Den kan hindre eller stimulere kreativitet og hjælpe eller vende op og ned på organisationen, så den kan udvikle sit fulde potentiale. De mest succesfulde organisationer siger ja til forandring, opmuntrer til nytænkning og anvender design for at stimulere diskussioner, innovationsevne og udvikling.

FOR HJERTE OG HJERNE
Fremtidens iværksættere må forstå, at ergonomi ikke kun handler om, hvordan vi sidder, står og bærer, men også om en helhedstænkning omkring organisation, teknologi og menneske. Arbejdspladsens udformning er et vigtigt redskab for at udnytte den enkeltes potentiale.

– Et arbejdsmiljø skal tiltale både hjerte og hjerne. Uden at gå på kompromis med funktion skal arbejdspladser tage udgangspunkt i virkelige mennesker – hvem de er, og hvad de kan både individuelt og som kollektiv. Vi skal skabe personcentrerede arbejdspladser, hvor arbejdet tilpasses efter den enkelte og ikke omvendt.

SAMMENHÆNGEN MELLEM KONTORTYPE, SUNDHED OG PRÆSTATION
FREMTIDENS MENNESKE I CENTRUM
FUNKTION, SKØNHED OG BÆREDYGTIGHED

SAMMENHÆNGEN MELLEM KONTORTYPE, SUNDHED OG PRÆSTATION

Alle har oplevet, hvordan arbejdsmiljøet påvirker humør, trivsel og kvaliteten af det arbejde, vi udfører. I sin afhandling undersøger Aram Seddigh, hvordan kontortype, sundhed og præstation hænger sammen.

FLERE OG FLERE tilbringer dagen i et kontormiljø, hvilket også indebærer, at flere og flere har oplevelser, meninger og erfaringer i forhold til forskellige typer af kontorer. Én sag er at synes og gætte, noget andet er at måle i hvilke miljøer, vi rent faktisk har det og arbejder bedst. Sidstnævnte har Aram Seddigh gjort i sin doktorafhandling "Office type, performance and well-being", der blev forsvaret på psykologisk institut ved Stockholms universitet. I den omfattende afhandling undersøger han bl.a., om kontortypen påvirker de ansattes sundhed og præstation – og i så fald hvordan.

MYTE, AT EGET KONTOR ER BEDST
– Mange mennesker tror, at eget kontor altid er det, der er bedst for dem, men målt i virkeligheden er forskellen ikke stor i forhold til de andre kontortyper. Kognitive test af hukommelsesevnen viser, at ansatte, som sidder i cellekontorer, påvirkes mest af forstyrrelser, mens personer i små eller mellemstore kontorlandskaber klarer sig bedre. Det skyldes måske, at de har lært at koncentrere sig, til trods for at de bliver distraheret, eller fordi det individuelle kontor ikke anvendes på den rigtige måde.

UNDERSØGER MERE FLEKSIBILITET
I dag handler kontorindretning mindre om at indrette og mere om at have et helhedsbillede af organisationens processer og arbejdsmåder. Aram Seddighs fortsatte forskning fokuserer på, hvordan fleksible og aktivitetsbaserede kontorer påvirker os. De store, historiske trends har længe bevæget sig i retning af, at vi lever og arbejder mere fleksibelt, og den udvikling vil fortsætte.

– Den valgmulighed, som det aktivitetsbaserede kontor skaber, kan være positiv for medarbejderne. Det giver en følelse af kontrol, som afføder større trivsel og mere effektivt arbejde. Men øget valgfrihed stiller også nye krav til selvlederskab i organisationen. Ved overgangen fra eksempelvis eget kontor til aktivitetsbaseret kontor skal ledelsen skabe en god forandringsproces, hvor de ansatte involveres og delagtiggøres. En sikker måde at bidrage til både sundhed og præstation.

FUNKTION, SKØNHED OG BÆREDYGTIGHED

Arkitekter ser ofte ergonomi mere som et nødvendigt onde end som en kreativ mulighed, mener arkitekten Giuseppe Boscherini. Han vil knytte arkitekturen tydeligere til menneskers hverdag og lade ergonomiperspektivet gå som en rød tråd gennem designerens vision.

Arkitektur defineres som samspillet mellem funktion, skønhed og bæredygtighed. Diskussionen om, hvor tyngdepunktet skal ligge, er mindst 2.000 år gammel, men stadig lige aktuel. Når ergonomiperspektivet løftes ind i ligningen, sættes spørgsmålet på spidsen. Skal arkitekturen give efter for ergonomien, skal ergonomien styre arkitekturen – eller kan de forskellige områder samarbejde og måske endda hente næring fra hinanden?

– For mig er der intet modsætningsforhold mellem "god arkitektur" og "god ergonomi". Tværtimod vil jeg mene, at de hænger tæt sammen, og begge tager de udgangspunkt i mennesket. Så i bund og grund handler arkitektur og ergonomi egentlig om det samme, siger Giuseppe Boscherini.

TÆNK PÅ MENNESKET
Giuseppe Boscherini ønsker, at bygninger og indretninger er tydeligt forankret i, hvordan vi mennesker faktisk lever, bevæger os og arbejder. Arkitektur skal altså, præcis som ergonomi, bidrage til, at mennesker har det godt i både krop og sjæl.

– Hemmeligheden er altid at have mennesker, livet og det, vi laver, i tankerne. Jeg plejer at tale om design som en proces, der skal være åben og modtagelig for sanseindtryk. Det er kun ved at forstå vores fem sind, at vi arkitekter og designere kan skabe miljøer, som er lydhøre over for menneskers behov. Og sådanne miljøer vil også automatisk være gode ud fra et ergonomisk perspektiv.

KINNARPS NEXT OFFICE™

I dag er arbejde ikke noget, du går på, i dag er arbejde, hvad du laver. Arbejdsmetodikken forandres i takt med teknologien, og de traditionelle arbejdspladser giver plads til nye. 
Next Office er Kinnarps' opfattelse af fremtidens arbejdsmiljøer. Konceptet, hvor en mulig løsning er aktivitetsbaserede arbejdsmåder (Activity Based Working = ABW), er baseret på Kinnarps' fortolkning af forskning, nye idéer og viden, som genererer nye løsninger for fremtidens arbejdsplads. ABW er en arbejdsmåde, hvor det aktivitetsstyrede arbejdsmiljø tilpasses den faktiske belægning og den personlige arbejdsplads udskiftes med en række fleksible, funktionelle og stimulerende miljøer, som understøtter forskellige opgaver. Graden af aktivitetsbaseret arbejdsmåde afhænger af de respektive virksomheders organisationsstruktur og medarbejdere.

En almindelig dag på arbejdet indebærer mange forskellige opgaver. Moderne teknologi gør det muligt at udføre dem i forskellige miljøer, både på og udenfor arbejdspladsen. Mens vi tidligere gik på arbejde, tager vi i dag arbejdet med os derhen, hvor vi er.

Det personlige skrivebord kan fjernes til fordel for flere forskellige typer af steduafhængige arbejdsrum. Små stille rum langs åbne kontorlandskaber, hvor samtalen går. Forskellige typer møderum kan placeres ved siden af en lounge med en mere afslappet atmosfære, som indimellem kan danne rammen for spontane sammenkomster.

Next Office-filosofien tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv, som omfatter alt fra indretningsløsninger til lyd, belysning, farve, aircondition og teknologi, hvor hver komponent er en afgørende faktor for en vellykket helhed.

Fordelene ved den aktivitetsbaserede løsning Next Office er mange. Reducerede lokaleomkostninger takket være arealer, som anvendes effektivt. En mere bæredygtig og fleksibel arbejdsplads, som kan tilpasses forandringer i personalestyrken i mange år fremover. Større kreativitet, idet der skabes plads til spontane møder. Og ikke mindst øget velbefindende hos medarbejderne, som får mulighed for at flytte mellem flere ergonomisk korrekte miljøer – tilpasset helt efter, hvilke opgaver der skal udføres.

KINNARPS NEXT OFFICE™
1

STÅ OP FOR DIN SUNDHED

De fleste sidder for stille i forhold til deres eget bedste. Hæve-/sænkeborde er en god start. At skifte mellem siddende og stående stilling regelmæssigt er vigtigt for, at bordet skal opfylde sin funktion. At stå op i ti minutter af og til lyder måske ikke af så meget, men det gør en stor forskel for kroppen.  Stå op for dit helbreds skyld, inden smerter i nakke, skuldre og ryg minder dig om, hvor vigtigt det er.

2

HOLD EN AKTIV PAUSE

En kort pause hver halve time er første skridt mod et sundere liv. Men at holde en pause er ikke det samme som passiv hvile. Tværtimod. Du skal helst bevæge dig lidt, når du holder pause. En lettere muskelbelastning igangsætter en masse positive processer i kroppen.

3

HOLD HOVEDET HØJT

Vi tilbringer mange timer hver dag foran en computerskærm. Skærmen i sig selv er ikke problemet; det er derimod den kraftige belastning, som vi udsætter nakken for, når vi anvender telefoner, iPhones og bærbare computere. Dette kan forårsage smerter i nakke- og skulderpartiet, men også medføre, at vi bliver trætte, spænder op og får ondt i hovedet, Det bedste råd er at tage en lille pause fra teknikken. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så gør det en stor forskel at løfte blikket og holde hovedet lidt højere for at aflaste nakken og få en bedre kropsholdning.

4

SID GERNE NED, MEN IKKE STILLE

Har du svært ved at sidde stille? Tillykke! Den bedste måde at sidde på er nemlig at gøre det med variation, bevægelse og aktivitet. Derfor er det godt, hvis du har en kontorstol, som følger din krop i stedet for omvendt, som er nem at indstille lige præcis til dig, og som giver dig mulighed for at sidde på så mange forskellige måder som muligt.

5

OG SÅ DET, SOM IKKE SES

Den usynlige lyd og lyset påvirker dig mere end du tror. Lyd og lys handler meget om udformning af arbejdspladsen og er noget, du som enkeltperson ofte ikke kan påvirke så meget. Nogle anvendelige tips kan ikke desto mindre gøre miljøet bedre for dig. Hvad angår lyd, er omtanke et godt udgangspunkt. En lavmælt samtale forstyrrer mindre end en højlydt. Når vi taler i telefon, har vi en tendens til at tale højere end nødvendigt. Gå om muligt et andet sted hen, hvis du skal føre en samtale af længere varighed.For lidt lys gør, at kroppen udskiller melatonin, som gør dig søvnig. God belysning er altså en lys idé, hvis du skal holde dig i gang hele dagen. Sørg for, at du selv kan justere dit belysningsbehov og supplere med flere lyskilder.

Fields
LAD LYSET GØRE ARBEJDET
DEN STILLE REVOLUTION

FIELDS

Den modulære og fleksible møbelserie Fields er en af hjørnestenene i konceptet Next Office™ – Activity Based Working. Fields skaber muligheder for individuelt at tilpasse en arbejdsplads til alle menneskers forskellige forudsætninger og behov. Interview med Olle Gyllang, designstrateg i Propeller Design:

HVORDAN OPSTOD IDÉEN TIL FIELDS?
– Konceptet med Fields er baseret på omhyggelige analyser og strategier, som udføres af Kinnarps. Allerede da vi blev koblet på projektet, vidste man derfor, hvad man ville have, og min opgave blev – sammen med teamet hos Kinnarps – at finde en løsning på et allerede identificeret behov.

HVAD ER TANKEN BAG DESIGNET?
– En stor del af arbejdet med at udvikle Fields har været at skabe gode forudsætninger for forskellige arbejdsbehov og aktivitetstyper. Fra at man vil trække sig tilbage og arbejde uforstyrret og koncentreret eller holde en rolig pause til møder i mindre grupper. Fra det private til det sociale, hvor både den enkelte og gruppen finder den plads, der er nødvendig. Konceptet består af et stort antal moduler og funktioner, hvor alle dele kan kombineres, så møbleringen skræddersys ud fra kundens ønsker.

HVORDAN INDRETTER MAN BEDST MED FIELDS?
– Jeg ser det som, at vi har skabt elementerne og mulighederne for arkitekten for på grundlag af rum, behov og sammenhæng at udforme et godt og funktionelt miljø med stor variation i både udtryk og anvendelse.

LAD LYSET GØRE ARBEJDET

DEN MENNESKELIGE KROP STYRES AF DET BIOLOGISKE UR – SOM IGEN STYRES AF LYSET. BELYSNING OG LYSSÆTNING ER VIGTIGT FOR OS , EFTERSOM VI I GENNEMSNIT TILBRINGER OP TIL 90 % AF VORES VÅGNE TID INDENDØRS.

LYSET HAR EN ENORM EFFEKT på os mennesker. Givetvis på vores syn, men også vores humør og aktivitetsniveau. Den menneskelige døgnrytme er tilpasset efter solen. Vi er friskere og præsterer bedre i løbet af dagen og restituerer om natten.

GLØDEPÆRE, LYSSTOFRØR ELLER LED?
Vores reaktion på lys hænger sammen med lysintensitet og farvetemperatur. Derfor har egenskaberne og kvaliteten af det kunstige lys i vores omgivelser stor betydning. Glødepæren har hele spektret af lysbølger, præcis som dagslys, men er ikke en energieffektiv lyskilde. Et lysstofrør har ikke samme spektrum og har derfor ikke samme effekt på vores lysbehov. Visse lyskilder er følsomme over for vekselstrøm, hvilket skaber et såkaldt subliminalt flimmer, som kan give hovedpine og skabe oplevelsen af stress. 

De ny LED-pærer er et godt alternativ, da de er energieffektive, har rigtig god farvegengivelse og en lav mængde subliminalt flimmer. Det er vigtigt at være omhyggelig i sit valg af LED-pærer, da kvaliteten kan variere ret meget.

HUMAN CENTRIC LIGHTING – BIOLOGISK EFFEKTIVT LYS
Belysningen har også ikkevisuelle effekter. Human Centric Lighting er et såkaldt dynamisk lys, hvor man kan variere både lysstyrke og lysfarve i løbet af dagen, hvilket kan understøtte den menneskelige døgnrytme, øge koncentrationen, forebygge søvnproblemer og forbedre vores almene velbefindende. Sådanne løsninger på skoler, kontorer og sygehuse kan give elever, personale og patienter øget energi og motivation. I lande med lidt dagslys i vintermånederne kan en justerbar farvetemperatur reducere vinterdepression og andre sæsonrelaterede sygdomme.

THORBJÖRN LAIKES GODE RÅD TIL ET GODT LYSMILJØ PÅ ARBEJDSPLADSEN.

DAGSLYS ER DEN BEDSTE KILDE
Vinduer er den absolut bedste lyskilde, man kan have. Der findes intet andet lys, som kan erstatte dagslyset helt og holdent.

MEGET LYS, MEN IKKE BLÆNDENDE
Det bedste er indirekte lys, som anbringes via vægge og loft. En blændende pære kan have direkte negativ indvirkning på kroppen, idet vi parerer lyset, hvilket igen giver en fejlagtig arbejdsposition.

BLAND LYSKILDER
Lyset fra lysstofrør giver et godt alment lys. Bland med den nye type af smalstrålet diodelys, som du kan anvende til at "forme" lys og skygger i rummet med.

LYSSÆT KORREKT
Gode armaturer har reflektorer, som modvirker blænding. For at undgå genskin og refleksioner i skærme bør de placeres i loftet med indirekte lys, lige bagved selve arbejdspladsen.

SUPPLER MED PERSONLIGT LYS
Alle mennesker har forskelligt lysbehov. Det er vigtigt at kunne styre sit personlige lysbehov. En skrivebordslampe kan være løsningen.

ALDEREN PÅVIRKER OS
Lys er utrolig vigtigt for unge mennesker, da der kan opstå nærsynethed ved dårligt lys. Ved alderen 40+ bliver lysbehovet stadigt større, og en øget lysmængde er et almindeligt behov.

DEN STILLE REVOLUTION

Eftersom man hverken kan se eller føle den, er lyden en vigtig ergonomisk komponent, som ofte glemmes. Lisbeth Forsberg, akustikansvarlig hos Kinnarps, mener, at det er på tide at stille krav, når det gælder lyd.

Ikke alle lyde er lig med støj, og fuldstændig stilhed er sjældent at foretrække. Visse lyde vil og skal vi faktisk høre så godt som muligt. At vi desuden har forskellig grad af følsomhed overfor lyde og opfatter dem vidt forskelligt, er nogle af de faktorer, som gør lyd til et komplekst emne inden for helhedsergonomien.

– Vi ved, at lyde påvirker vores præstationsevne, at de kan forårsage stress, hovedpine og koncentrationsbesvær, men også fysisk smerte i skuldre og nakke. Samtidig er lyde uundgåelige på vores arbejdspladser.

STØJAFSKÆRMNING
Man kan gøre meget ved lydmiljøet, hvis man bare er opmærksom på det og bliver bevidst om, hvordan det påvirker os. Et fleksibelt miljø med flere forskellige lydrum er det allerbedste, når det handler om at skabe et godt arbejdsmiljø, og her har mobile lydabsorberinger en vigtig funktion.

– Ud over at de dæmper lyden, er fordelen ved skærme, at de også gør kontoret fleksibelt og muligt at tilpasse til nye behov, siger Lisbeth Forsberg. Man skal være særligt opmærksom på afskærmning omkring maskiner og områder, hvor der er lidt mere støj, summen eller flere lyde end normalt. Skærme mellem forskellige arbejdspladser dæmper lyden i et kontorlandskab, uden at man mister fordelene ved øget nærhed og kommunikation.

– Jeg er i årenes løb stødt på flere eksempler, hvor man helt har glemt lydergonomien. I stedet kan jeg nu se mange positive tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. Der er noget af en stille revolution i gang.

Det handler om mennesket.