Filstedvejensskole, Aalborg

Klasse: 6.A
Lærer: Katrine Andersen
Antal elever i klassen: 18
Klasseværelse i kvm: 67,58

Klassens forslag:

Vi har arbejdet med projekt i de sidste 14 dage. Først blev vi introduceret til emnet. Så fik vi forskellige arbejdsopgaver, vi blev delt ind i grupper. Nogen tog mål af lokalet, altså længde gange bredde, stolens mål, bordenes mål, tavlens mål, vasken, døre og vinduer. Andre snakkede om farver til lokalet og de forskellige ting. Nogen begyndte at designe stole, borde, ure, osv.

Herefter snakkede vi i klassen om hvad vi havde lavet og kommenterede hinandens arbejde. Vi vedtog forskellige ting, blandt andet at vi skulle have et hul til vandflasker i bordene, da det er genialt så de ikke ruller ned og distraherer, når vi arbejder. Vi vedtog også at det var smart med skuffe, så der var mere plads i resten af klassen så vi ikke skulle have kasser og sådan. Vi besluttede, at der ikke skulle være det helt store nede ved benene på bordene, da det bliver mere besværligt at feje. Vi er meget tilfredse med de stole vi har nu, da de kan sættes op. Men vi er virkelig trætte af ondt i ryggen og hårde sæder. Så blev vi igen delt ud i grupper, hvor vi skulle designe borde og stole efter vores behov.

Vi tog det op i klassen og diskuterede en del lige indtil vi blev enige. Efter lang tid fandt vi frem til at bordene skulle være firkantede, mest pga det praktiske men alligevel have bløde hjørner. På stolene som gik op over ryggen var der en lille skærm, der går sådan ud i siderne ved hovedet, så man ikke forstyrrer hinanden og alligevel kan dreje rundt på stolen: Bordene som vi også har sendt en tegning af, er sådan gennemsigtige åben og lukke ”skuffer”/””klap op”.

Så fik vi alle udleveret et stykke ternet papir og blev delt ud i grupper, hvor vi selv skulle tegne en plantegning men snakke sammen om vores ideer. Vi tegnede på livet løs.

Da vi var færdige snakkede vi om det i klassen og tegnede næsten den endelige plantegning. Vi kom op en efter en og viste vores arbejde og dem der sad og lyttede og så på kommenterede, så vi blev enige til sidst.

Så blev vi igen delt ud i grupper og lavede de endelige resultater. Nogen lavede skilte til vores billede. Andre tog billeder af arbejdsprocessen, nogen skrev(det er det vi gør nu) om arbejdsprocessen. Nogen lavede diasshow og nogen lavede plantegning og andre skitser.

Se hele forslaget her

Juryen udtaler:

Rigtig god arbejdsproces, der er godt beskrevet. Mange gode ideer i forhold til flaskeholder i bordene, gennemsigtig skuffer og runde hjørner, så man ikke slår sig.

Klik på billederne for at forstørre dem.

Filstedvejensskole
Kinnarps A/S
Roskildevej 522
2605 Brøndby
Telefon: 70 15 10 10
e-mail: info@kinnarps.dk