Indbydende overskuelighed

Der er et stigende behov for klarhed for at kunne følge med væksten i Kinnarpsgruppen. På Materias nye facilitet i Tranås er virksomhedens brand kommunikeret helt ned til den allermindste detalje fra foyeren til medarbejdernes uniform.

Det kan ses som symbolsk, at Materias nye 7500 kvadratmeter store bygning er beliggende på Tranås’ højeste punkt, Höganloft. Efter flytningen er der ekstra højt til loftet i virksomheden, både reelt og figurativt, ligesom energien og engagementet også er højt hos de omkring 60 medarbejdere.

”Hos Materia arbejder vi med kvalitetsmøbler, som repræsenterer et særligt højt niveau for udtryk og funktion. Hvis vore medarbejdere er omringet af den samme høje kvalitet i deres daglige arbejde, øges både deres arbejdsmoral og deres forståelse af, hvad virksomheden står for. Ved flytningen til de nye lokaliteter, oplevede alle et enormt kollektivt løft,” forklarer administrerende direktør Lars Bülow med tilfredshed.

Det ultramoderne anlæg huser ikke kun produktion, administration og udstillingslokaler, men gennemsyres også af Bülow’s virksomhedsfilosofi og ideer om designmanagement. Det skal være indlysende, at her behandles alle med den samme respekt og at alle er lige vigtige. Derfor ligger medarbejderindgangen lige ved siden af besøgsindgangen, og begge er af samme størrelse og fremtræden. Alle i firmaet mødes i kaffepauserne i den rummelige kantine, hvis glasvægge giver fuldt udsyn over både tekstil- og læderbearbejdningsområder og kontorer. Åbenhed og gennemsigtighed er nøglekoncepter i både møblement og kommunikation. Alle får de samme informationer, inkl. et meget værdsat ugebrev skrevet af chefen selv. De ansattes navne er nøje påskrevet direkte på overfladen af de skabe,der adskiller arbejdspladserne, hvilket siger alt om kvalitetsbevidstheden. Antracitgrå og hvid er dominerende.Det skinnende, hvide epoksy-gulv i udstillingslokalet reflekteres i de udstillede produkter. Kersti Sandin, som grundlagde Materia i 1992 sammen med Lars Bülow, har på sindrig vis arrangeret farverne i kontorstolenes stof, så det følger nuancesekvensen i en farvet cirkel. Med hjælp fra arkitekt Lars-Göran Otterling fra Aria Consulting i Örebro står de to faktisk bag hele bygningens design.

”Jeg ser det som en hyldest til Materia, at vi vandt vores ejer Kinnarps’ tillid, så vi kunne realisere vores mangeårige drøm om et helt nyt anlæg. Jeg håber, at det vil bidrage med en væsentlig forøgelse af vores eksport. Takket være Kinnarps er det nu meget lettere fos os at række ud til vores kunder: Hvor Materia før havde 5 eller 6 eksportdestinationer, har vi nu 36, hvilket er en fantastisk udfordring,” siger Lars Bülow og opsummerer:

Materia var før en mindre spiller. I dag har vi meget større ressourcer og råderum til yderligere vækst takket være vores nye anlæg. Og jeg er måske mest stolt af, hvor godt Materias demokratiske arbejdskultur er afspejlet i bygningen. Det er det vigtigste, som vi vil bevare, gøre klart og kommunikere til verden udenfor!

Susanne Helgeson