Kære læser

For os i Kinnarps har godt købmandsskab og miljømæssige hensyn altid gået hånd i hånd. Denne tilgang er naturligvis endnu vigtigere i dag, hvor vi alle – i en eller anden grad – er påvirket af både økonomi- og klimakrise.

Den måde at tænke og arbejde på afspejles også i vores nuværende kampagne med det positive budskab ”Tænk Grønt. Spar penge.” Gå ikke glip af at finde ud af hvordan den ligning går op!

Heldigvis ser det nu ud til, at mange andre indser, at miljøhensyn er en naturlig del af en fornuftig forretning. Ikke mindst når det gælder byggeri. Det kan du læse mere om i artiklen om grøn arkitektur i dette nummer af Kinnarps Magazine.

Naturligvis påvirker den økonomiske afmatning Kinnarps, og den måde vi handler på. Derfor styrker vi eksempelvis vores tilstedeværelse på flere vigtige markeder for at komme endnu tættere på vores kunder, og vi arbejder fortsat på at forblive en kompetent og stabil partner.

Tilsyneladende sætter mange pris på vores indsats. På trods af de urolige tider, kan vi glæde os over mange nye aftaler og spændende projekter. Alt dette gør, at fremtiden trods alt ser lys ud for Kinnarps. Eller skulle jeg måske sige grøn?

Søren Stryhn, salgs- og viceadm. direktør, Kinnarps a/s

image image