Akustik –
en individuel oplevelse

Vi kan aldrig slå hørelsen fra. Det betyder, at de akustiske omgivelser er et centralt element i ethvert kontorlandskab. Kontorpersonalet skal opleve det som en behagelig baggrund. Lyde opleves imidlertid på forskellige måder, hvilket planlægningen skal tage højde for.

Lyd er kompleks. Den opleves på ekstremt individuel basis. Første trin i skabelsen af god akustik i et åbent kontor er at udføre en analyse af behovene, hvor hver involveret medarbejder kan give sit besyv med. Hvad tilstræber vi? Hvad betyder god akustik for dem, der reelt arbejder på kontoret? ”De aktuelle problemer er aldrig de samme fra kontor til kontor,” siger Alf Berntson, en
civilingeniør, der har specialiseret sig i akustik hos konsulentfirmaet Artifon i Göteborg.
Kontorakustik er kun en del af deres gennemgang, som primært handler om omgivelser,der er designet specifikt til lydgengivelse, f.eks. operahuse og koncertsale. Kontormiljøet, herunder ikke mindst det åbne kontor, er imidlertid af stigende interesse for dem.

Den afgørende faktor er, hvorvidt kontorpersonalet primært arbejder sammen eller hver for sig. Hvis de taler i telefon hele tiden og hver især koncentrerer sig om sine egne kontakter, opstår der hurtigt et uomgængeligt behov for at afskærme lyden mellem medarbejderne. Den enkelte vil gerne koncentrere sig om sin egen samtale uden at blive forstyrret af de andres tale. Hvis alle arbejder sammen og hele tiden har brug for at tale sammen, er der ikke det samme behov for afskærmning. Skærme ville derimod gøre deres arbejde mere besværligt. ”Behovsanalyserne er afgørende,” siger Alf Berntson. De teknikker, der anvendes til at løse de akustiske problemer, er gennemprøvede.

Det handler blot om at vælge det rette materiale til vægge, gulve og møbler. Om opsætning af skærme mellem bestemte kontorpladser og metoder til at dæmpe lyden yderligere, når der er behov for det. På større steder kan der lægges et akustisk tæppe, som dæmper støjen til en mumlen i baggrunden, så stemmerne ved siden af drukner i den grundlæggende summen. Denne metode egner sig imidlertid ikke til mindre steder, hvor sådan en lyd kan opleves som direkte forstyrrende. ”Lyd registreres ofte ubevidst,” forklarer Alf Berntson. ”Vi har set tilfælde, hvor folk pludselig fik ondt i nakken og klagede over træk. Det viste sig, at de havde fortolket bestemte baggrundslyde som lyden af ventilation og ubevidst mærkede træk fra en installation, som reelt ikke fandtes. Fordelene ved digital lydteknologi har også udvidet spektret til mere radikal håndtering af baggrundsstøj. At ”forme” lyden, sådan som vi allerede er vant til at gøre det med lyset. Åke Parmerud, en komponist, og Olle Niklasson, en journalist inden for musikteknologi, kører firmaet Audiotechture, som beskæftiger sig med akustisk arkitektur. De former rum ved hjælp af lyd og skaber baggrundsakustik ud fra ubevidst lyd.

Selvom den er overalt omkring os, hører vi den næsten ikke. Støj fra ventilationsblæsere og andre
installationer gør os trætte, så vores koncentration bliver let sløret, uden at vi lægger mærke til det. Audiotechture maskerer de dårlige lyde med en blid blanding af god lyd, ofte taget fra naturen – susende vind, strømmende vand og fuglesang. Niveauerne er ekstremt lave, men vi mærker forskellen ubevidst. Naturlydene stimulerer os, gør os mere opmærksomme og vågne. Den generelle opfattelse af plads kan også blive påvirket. Audioarkitekterne påpeger, at et rum opleves som større, hvis der kan høres lyde udefra. Det er, som om væggene er revet ned ved hjælp af lyden. ”Og det er bare til en lille ting,” siger Åke Parmerud. At skabe rum ved hjælp af lyd rummer
store muligheder.

Ingrid Sommar