Kontoret –
en miniatureby

Kontormiljøer skal afspejle medarbejdernes behov bedre, mener Kajsa Nordström, som er indendørsarkitekt fra Göteborg og har modtaget Kinnarps Jarl Andersson-legat i 2003. Hun opfatter kontoret som en by i miniformat.

Mange kontormiljøer er traditionelle og kedelige, mener Kajsa. Dette førte til hendes ansøgning om
Jarl Andersson-legatet for at studere fantasifulde miljøer i nogle af de mest visionære kontorer, der er bygget. Hun kaldte undersøgelsen ”Et nyt socialt landskab”. Hun betragter kedelige, trøstesløse kontorer som resultatet af rutinepræget forretningstankegang i kombination med hierarkiske strukturer. Medarbejderne bliver ikke behandlet som enkeltpersoner i planlægningsprocessen – en tankegang der optræder oftere i forbindelse med privatboliger. Hendes mål er at sætte fokus på det psykosociale aspekt. Hendes eget arbejdsmiljø er meget fantasifuldt.

Vi mødte hende i designstudiet lo, som er placeret i en tom kælder i Göteborg, hvor hun og en håndfuld kolleger designer huse, møbler og grafik. Af og til arbejder hun også for CNA Arkitekter og rejser sammen med sin søster Lisa, der er komponist og musiker. Hendes mange talenter omfatter også hendes arbejde som scenograf og lærer på kunsthåndværkerskolen (School of Design and Crafts, HDK). Hendes legatprojekt har ført til flere studierejser.
Hun har skrevet en underholdende bog om disse rejser foruden andre erfaringer og tanker. Da vi
mødte hende var hun ved at finde et forlag til bogen. Hendes bog beskriver, hvad hun har lært,
men omfatter også ”opskrifter”, som hun kalder dem, på godt kontormiljø i almindelig målestok.
Et kontor skal i virkeligheden opfattes som en by, mener hun. Med en central plads og private om-råder, mellemliggende områder og skiftende indretning – som gamle byer og bymidter.

Planlægningen burde udføres indefra og ud, fra de enkelte medarbejderes private zoner til de fælles områder. Åbne rum fremmer uformelle møder og kommunikation, mens private zoner lader personerne koncentrere sig og egner sig til mere private møder. De indvendige rums opbygning skal ideelt set give plads til at vokse – ligesom en by. Det skaber dynamik og modvirker traditionel hierarkisk tankegang. De skal også forbedres på en lang række områder – lyd, farver, dufte, materialevalg, over- flader. Det gælder naturligvis også lyset, som er et af de vigtigste aspekter i et kontor. Rigeligt lys – ikke mindst dagslys – er afgørende for liv. Planter er næsten lige så vigtige for at sikre en fornemmelse af at være udendørs, når du er indenfor. I sin research til bogen har Kajsa studeret svenske kontorer – f.eks. postkontoret i Tomteboda og JC i Göteborg – foruden en række internationale kontorer.

De lå primært i Belgien og Holland, f.eks. de farverige omgivelser i Droogs Design Collective i Amsterdam. ”Jeg var virkelig heldig,” siger hun. Franck Bragigand, den kunstner der var ansvarlig for farveplanen, viste sig også at være der, da jeg ankom.” Hele ideen med Droog-kontoret var at skabe forandring ved hjælp af farver – klare og frække farver. Der var ingen bestemt ramme for farveplanen, men Bragigand fulgte sin intuition i løbet af arbejdet. Kajsa var fascineret af den overflod af farver, der dukkede op, men spekulerede også på, hvordan det ville være at arbejde på dette sted. Da hun ringede til dem seks måneder senere, fik hun at vide, at medarbejderne var henrykte. De farver, de selv var invol-verede i at vælge, fungerede som en
inspiration for dem. Hun var mere tvivlsom omTivoli,det kæmpestore Tilburg-kontor for forsikringsselskabet Interpolis, der omfatter mere end 2000 medarbejdere.

Hun genkendte scenariet fra de fleksible svenske kontorer, der var typiske for nogle få årtier siden, hvor meningen var, at medarbejderne skulle arbejde hjemmefra det meste af tiden og af og til dukke op på kontoret for at tilslutte deres computere. Hun spekulerede på, hvordan deres
sociale liv ville fungere, hvis de aldrig mødtes. Indretningen i Tilburg gav ikke desto mindre frit spil til fantasien. Flere af de mest berygtede hollandske designere som f.eks. Marcel Wanders og Atelier van Lieshout har været involveret i designet af kontorlandskabet. Det omfattede mødesteder, der var udformet som fantastiske stenhuse, og runde møbler, der lignede elefanter og fuldstændig omsluttede medarbejderne ved møder. Hun oplevede dog, at miljøerne ikke bare skulle være visuelt interessante. For at opnå fremragende resultater skal den ambitiøse ånd gennemstrømme hele projektet, lige fra arbejdspladserne til de udvendige omgivelser. Hos
JC var designerne f.eks. meget opsatte på at imponere kunderne end at forbedre medarbejdernes forhold. På postkontoret virkede de enkelte arbejdspladser til at være overset på trods af den ambitiøse arkitektur. Nogle af de kontorer, hun besøgte, var rædsomme eksempler på uhensigtsmæssigt over-design.

Et lille internetfirma havde forsøgt at skabe et organisk og naturligt landskab ved at få gulvet til at ligne et mønster af bølgende bakker.Medarbejderne drømte bare om et almindeligt, fladt gulv!
Hun oplevede også, at ideelt set skulle kontormiljøer forblive en smule ufærdige. Det er afgørende, at de udtrykker åbenhed. For at give en fornemmelse af, at det er muligt at udføre ændringer.
Det bemærkede hun især i et teater i den belgiske by Beurschouwburg, som var placeret midlertidigt i en bemærkelsesværdig, misbrugt fabrik. Kajsa opdagede, at den rå og direkte løsning gav et vidunderligt arbejdsmiljø. Når de mere smarte omgivelser var færdiggjorte, blev stemningen mere dæmpet. Hun mener, at det er vigtigt at værdsætte ”tilfældighedens dynamik”.
Misbrugte industribygninger er ofte perfekte til moderne kontorer og fungerer godt i psykosocial
henseende. En kæmpestor, forladt industribygning kan fungere som en fantastisk neutral ydre form for store og fleksible indvendige rum.

Eftersom disse miljøer ikke er tilpassede og færdige, er de en fordel fra et forretningsmæssigt synspunkt, fordi de kan vokse og forandre sig i takt med udviklingen i virksomheden.Det er en af Kajsa’s grundholdninger, at virksomhedens og medarbejdernes perspektiver kan forenes.
”Hovedtrækkene i mit budskab lader til at være en voksende tendens i vores moderne udtryksform,” siger hun. Det er positivt. Succesrige virksomheder bliver stadig mere bevidste om, at de ikke kan tilsidesætte medarbejdernes ønsker. Kompetente mennesker er en knap og eftertragtet ressource. Det betyder, at attraktive arbejdsmiljøer er af stor vigtighed.

Ingrid Sommar