Ätranåen snor sig gennem Västergötlands smukke landskab, inden den løber ud i Kattegat.

Miljøet – en naturlig del afvores historie

Miljøbevidstheden i Kinnarps koncernen har altid været meget høj. Det er en virksomhedskultur, vi har dyrket, lige siden grundlæggeren Jarl Andersson selv fremstillede møblerne ved sin høvlebænk.

Vi tager østpå fra Göteborg. I den smukke by Ulricehamn, som rejser sig ved højdedraget øst for søen Åsunden, drejer man til venstre fra Riksväg 40.Turen fortsætter nordpå langs den tætbevoksede Ätrasti, eller ”Ridevejen”, som den kaldtes, da den i sin tid var en af Sveriges hovedfærdselsårer til hest og til fods. Her er svenske og danske hære røget i totterne på hinanden op gennem historien. Langs vejen vælder Ätranåen frem – snart vildt og kraftfuldt, snart stille og roligt. Mange af navnene på de steder, vi passerer, minder om ældre tider; her findes fortidsminder så langt tilbage som fra stenalderen.

Efter en snes kilometer gennem et frugtbart svensk landskab er vi fremme i Kinnarp-Slutarp; tidligere to små landsbyer, i dag et lille samfund med cirka 1.300 indbyggere. Her – med marker, skov og Ätran, der løber lige uden for døren – ligger Kinnarps’ hovedkontor og den ene af de tre fabriker. Det er her, alle møbler udvikles, fremstilles og testes. Og det er her,Tomas Ekström,kvalitets- og miljøansvarlig for Kinnarps koncernen, arbejder og virker.
– Det er klart, at det omgivende miljø påvirker mit arbejde som miljøansvarlig. Ser man græssende
køer og pløjende landmænd og hører fuglekvidder uden for kontorvinduet, bliver ansvaret og arbejdets betydning særdeles indlysende. Det tror jeg, at alle, der arbejder her, føler.Vi forstår betydningen af et levende landskab og en ren natur af både personlige og almenmenneskelige grunde. Kinnarps, som blev grundlagt af Jarl og Evy Andersson for 65 år siden, er en vigtig del af
Sveriges udvikling fra bondesamfund til industrination. Men virksomheden er også en pioner i
erhvervslivet og i branchen, når det gælder miljøansvar.

Med sin oprindelse i Västergötlands frugtbare muld har Kinnarps fra starten haft en naturlig omtanke for miljø og ressourcebesparelser. Allerede i slutningen af 50’erne begyndte man for eksempel at pakke møblerne ind i tæpper, som blev genbrugt fra den ene leverance til den anden.
Og dette i en tid, hvor mange troede, at engangsemballage og naturressourcer var uendelige. Evy og Jarl forstod også tidligt såvel den økonomiske som den praktiske og miljømæssige nytte af at levere direkte til kunden uden fordyrende mellemled. Derfor blev møbelbussen i 1959 et kendt begreb blandt møbelkunder rundt om i Sverige. Med den blev Kinnarps’ møbler leveret direkte til kunderne, og hjemvejen blev planlagt, så der kunne afhentes så mange råvarer og returleverancer som muligt – og sådan foregår det den dag i dag, bortset fra at bussen er erstattet af mere moderne transportmidler. I dag kaldes det transport- og emballeringslogistik,
dengang hed det slet og ret sund fornuft.

I dag er man desuden en af de få virksomheder i branchen
– måske i virkeligheden den eneste – med EMASregistrering.
– At miljøomtanke og økonomi går hånd i hånd, er noget, der kendetegner Kinnarps. Hvis miljøinvesteringerne er lønsomme både på kort og lang sigt, kan de hurtigt gennemføres, og alle er ivrige efter at følge op på investeringerne.Et godt eksempel var, da vi i 1977 begyndte at opskære og presse alt brændbart affald til brændselsbriketter, som vi
 derefter fyrede med i vores egne anlæg.

I dag opvarmer vi vores fabrikker,tilstødende industrivirksomheder, byensskole,idrætshal,bank,alderdomshjem og mange familiers huse i Kinnarp med vores briketter.
Hvis alt dette i stedet skulle opvarmes med olie, skulle der bruges 2.400 m3. Det er en hel del kuldioxid, som naturen undgår at blive forurenet med. CO2-problematikken er helt sikkert meget vigtig for Kinnarps. Tomas synes, at det handler om at finde en balance mellem det forretningsmæssige, det daglige miljøarbejde, den langsigtede planlægning og visionerne. Ikke alle kan have det langsigtede perspektiv, men alle kan bidrage i hverdagen. Kinnarps’ mest effektive middel til at reducere drivhuseffekten i det daglige arbejde er bedre produktudvikling, hvilket vil sige mindre materialeforbrug, højere udnyttelsesgrad, flere genanvendte materialer, men frem for alt møbler med lang levetid såvel med hensyn til produktkvalitet som form og funktion.

– Hos Kinnarps har vi, i modsætning til mange andre, taget den strategiske beslutning ikke at købe
emissionsrettigheder blot for at kunne sige, at vi er CO2-neutrale. Det er vores klare overbevisning, at vi øger vores egen bevidsthed, og at miljøet har det meget bedre ved i stedet at satse pengene på foranstaltninger,der fører til formindsket udledning. At beskrive Kinnarps’ bevidste miljøarbejde uden at tale om virksomhedens idé om helhedsløsninger og helhedsansvar vil være at springe det vigtigste over. Kinnarps er nemlig en af de få aktører i branchen, som er ansvarlig for alt lige fra råvarer og produktion til levering og installation af de færdige
indretningsløsninger. For kunderne betyder det, at Kinnarps kan svare på,hvor materialerne i møblerne kommer fra, hvordan virksomheden håndterer affald, eller udnyttelsesgraden i lastbilerne – tre meget vigtige faktorer, der påvirker miljøet.

– Ja, som os at have kontrol over hele kæden er helt sikkert en betydningsfuld ledetråd i miljøarbejdet. Vi kan for eksempel garantere, at alt vores træ kommer fra kontrollerede og certificerede skove. Med ansvaret for helheden har vi også mulighed for at lægge større pres på vores leverandører end mange andre i branchen. Genbrug og genindvinding er værdier, der er
indlysende for Kinnarps. Et eksempel er Kinnarps i England, som samarbejder med organisationen
Green Standards, der arbejder med virksomheders sociale ansvar. Gennem Green Standards skænker Kinnarps møbler, som man har skiftet ud hos kunderne, til uddannelsesprojekter i en række afrikanske lande.
– Det er, hvad det hele til syvende og sidst handler om, at fremstille produkter af høj kvalitet. Gode
produkter kan anvendes længe og kan næsten altid bruges igen. ”Køb og smid væk” har aldrig været noget for Kinnarps, slutter Tomas.

Anders Nygren