Erfarne designere bag Materia nyheder 2011

I år samarbejder Materia med to af branchens mest erfarne designere; Peter Karpf, 70, og Stig Ahlström, 67.  Resultatet af denne alliance er to nye og innovative produkter. "Betragt det som en modreaktion mod tidens trend- og ungdomsdyrkelse, der er i vores samfund. Eller bare som godt design,” siger Lars Bülow, adm. direktør i Materia.

Materia’s nyheder er designet af fem designere, hvoraf to af dem er erfarne i branchen. ”Den energi, som unge har, er forbløffende, men de mangler naturligvis noget erfaring. En designer med mange års erfaring har udviklet et personligt designsprog og ofte en god fornemmelse for materialerne,” siger Lars Bülow.

Danskeren Peter Karpf har studeret stole og siddemøbler i 30 år. Med den nye ’Pipe’ stol designet for Materia har Karpf moderniseret den traditionelle stol. ’Pipe’ har et fjedrende sæde, der gør den utrolig behagelig at sidde i. Sæde og ryg er fastgjort i stolens ramme uden brug af skruer. ”Hvis noget virker umuligt, tvinger jeg mig selv til at tænke, at det er muligt. Og så lykkes det som regel,” siger Peter Karpf.

Den svenske arkitekt og designer Stig Ahlström har blandt andet designet loungen i afgangshallen i Arlanda lufthavn samt SAS hovedkontor i Solna, Stockholm. Han har længe været fascineret af designet på sakse og trænger, og hvordan deres komponenter er forbundet med hinanden. Og nu bidrager han til Materia’s sortiment med Xtra klapstolen. Dens design er inspireret af hængslet i en saks eller sammenkoblingen, som han refererer til. ”Xtra har et enkelt design, men belastningen på sammenkoblingen er stor, og det kræver avanceret teknologi at få den til at holde,” siger Ahlström.

Et tredje navn bag Materia's nyheder er den industrielle designer Carl Öjerstam, som har designet det elegante og teknisk avanceret bord Cone, den let håndterbare skraldespand Pop og stumtjeneren Array, som både kan stables og klappes sammen. Produkterne er specifikt udviklet for at supplere Materia’s sortiment, og den industrielle designer bidrog med nye løsninger. For eksempel har han brugt de mest avancerede teknologiske løsninger og materialer, som normalt ikke anvendes i møbler og interiørbranchen. "Bordpladens samlinger er slet ikke synlige, bordet kan nemt skilles ad, og alle komponenter kan genbruges,” siger Carl Öjerstam.

Dette års *materia.newcomer projekt præsenterer det minimalistiske foldebord Ola designet af Petter Danielson og Oscar Ternbom, som blev tildelt sin første pris ved Interior Award på IMM Cologne i januar. Under Stockholm møbelmesse 2010 blev bordet præsenteret hos Greenhouse. Nu et år senere lancerer Materia det funktionelle og elegante bord i deres produktsortiment. Danielson og Ternbom har bestræbt sig på at give bordet et minimalistisk udtryk, uanset om det er i brug eller foldet sammen. "Vi ønskede at løse de praktiske problemer, der ofte er med foldeborde. Ola er designet til at kunne foldes ud og sammen uden, at du behøver at vende bordet på hovedet. På den måde giver det bedre ergonomisk håndtering. Og bordpladen holder længere, " siger Oscar Ternbom.

 

*materia.newcomer – spirende unge designere
For femte år i træk lancerer Materia en materia.newcomer. Lige siden arkitekterne Kersti Sandin og Lars Bülow startede deres karriere for over 30 år siden, har de på forskellige måder bakket op om unge nyuddannede designere med foredrag og undervisning på designuddannelser og som mentorer og rollemodeller.

Da Kersti og Lars grundlagde Materia i 1992, havde de en unik platform med egen møbelproduktion og salg, som betød, at de kunne iværksætte deres ideer til et årligt "materia.newcomer" projekt. Det startede med designgruppen Front, som allerede var begyndt at etablere sig men ikke i en industriel sammenhæng. De fik mulighed for at udvikle deres prisvindende papirkurv kaldet Bin. Materia fortsatte projektet ved at lancere designerne Märta Friman, Fredrik Källgren, Form Us With Love, Frida Ottemo Källström, Sigrid Strömgren og Fredrik Färg og i år alyså Lucas Elander Hinnerup.

For mere information kontakt
Kinnarps marketingchef Rose-Maria Poll. Telefon 29 69 00 03.


Materia forhandles i Danmark af Kinnarps A/S og har indgået i Kinnarps gruppen siden 2005. Kinnarps har i mere end 60 år skabt totalløsninger til indretning af kontorer og offentlige miljøer. Høj kvalitet og lav miljømæssig påvirkning kendetegner hele processen fra råmateriale til færdige løsninger til arbejdspladsen. Virksomheden blev grundlagt i 1942 af Jarl og Evy Andersson, og det er stadig udelukkende et familieforetagende. Kinnarps er en af Europas største møbelproducenter og opererer i over 40 lande. De godt 2500 ansatte omsætter for cirka 5 mia. svenske kroner. Al produktion foregår i Sverige på tre fabrikker i Jönköping, Skillingaryd og Kinnarp samt i Tyskland i byerne Worms og Minden.

I Danmark har Kinnarps hovedkontor i Brøndby og afdelinger i Aarhus, Aalborg og Middelfart med eget showroom. 76 medarbejdere bringer komplette indretningsløsninger ud til den private og offentlige sektor – fra kontorer, skole- og uddannelsesmiljøer til pleje- og sundhedssektoren.

 

image