Kinnarps AB vinder statslig aftale i Sverige

Kinnarps, en af ​​Europas største møbelproducenter og leverandører, er blevet udvalgt som offentlig leverandør af møbler og indretningsløsninger til alle offentlige institutioner i Sverige.

Statens Inköpscentral har rangeret Kinnarps som nummer et blandt mange store leverandører. Aftalen omhandler levering af opbevaring, kontorstole, stole, afskærmning, sofaer, lænestole, senge, gardiner og møbelsto. Den er gældende i to år med option på yderligere to år. Kinnarps vurderer værdien af kontrakten til 300 mio. svenske kroner pr. år.

”Vi er stolte og ydmyge over Statens Inköpscentrals valg. Der er ikke blot stillet høje krav til miljø og kvalitet, men også til design, ergonomi, funktion og leveringssikkerhed,” siger Jonny Wigholm, chef hos Kinnarps AB, og fortsætter: ”Indkøbsaftalen er den største i branchen og kommer til at stå for en betydende del af vores volumen i Sverige. Vi har været leverandør til Staten siden 1968 og er naturligvis glade for tilliden.”

 

For mere information kontakt
Kinnarps salgs- og vice administrerende direktør Søren Stryhn. Telefon 70 15 10 10. Mobil: 29 69 00 05. 


Kinnarps har i mere end 60 års skabt totalløsninger til indretning af kontorer og offentlige miljøer. Høj kvalitet og lav miljømæssig påvirkning kendetegner hele processen fra råmateriale til færdige løsninger til arbejdspladsen. Virksomheden blev grundlagt i 1942 af Jarl og Evy Andersson, og det er stadig udelukkende et familieforetagende. Kinnarps er en af Europas største kontormøbelproducent og opererer i over 40 lande. De godt 2500 ansatte omsætter for ca. 5 mia. svenske kroner. Kinnarps koncernen omfatter desuden Materia Group, der omfatter Materia, Skandiform og NC. Al produktion foregår i Sverige på tre fabrikker i Jönköping, Skillingaryd og Kinnarp samt i Tyskland i byerne Worms og Minden.


I Danmark har Kinnarps hovedkontor i Brøndby og afdelinger i Århus, Aalborg og Middelfart med eget showroom. 76 medarbejdere bringer komplette indretningsløsninger ud til den private og offentlige sektor – fra kontorer, skole- og uddannelsesmiljøer til pleje- og sundhedssektoren.

 

image