Materia lancerer nye produkter på Stockholm Furniture Fair

Materia, som er en del af Kinnarps gruppen, præsenterer to nye spændende produkter på dette års møbelmesse i Stockholm.

Platon designet af Lucas Elander Hinnerud - newcomer 2010*
- Jeg forestillede mig en gammel mand med et langt skæg siddende på taburetten og filosofere. Det er ikke et møbel til at sidde og arbejde på. Der er den for hård og flad. Men det er derfor, at den er bedre egnet til kreative møder, eller hvis du bare vil sidde og fundere over noget, mens du venter på nogen, siger Lucas Elander Hinnerud.

Taburetten Platons design gør det muligt at gynge roligt frem og tilbage og sidde afslappet. Materia har allerede møbler med den samme grundlæggende idé som Platon – møbler som er afslappende og stimulerer kreativitet.

– Vores produkter skal være nyttige og ikke kun have et æstetisk udtryk. Denne taburet taler for sig selv. Den er enkel og funktionel. Samtidig med at være stabil indbyder den til bevægelse. Der skal være en personlig appel, der genererer energi og begejstring i et produkt. Lucas har kunstnerisk integritet og tænker innovativt og funktionelt. Han er eftertænksom og konsekvent. Det var noget af det, som tiltrak os ved ham og hans taburet og valget af ham som året materia.newcomer var oplagt, siger Lars Bülow, adm. direktør i Materia og arkitekt hos SIR/MSA.

Le mur – et rum i rummet
Sid højt eller lavt på et og samme møbel. Det er tanken bag siddemøblet Le Mur, som Materia har udviklet i samarbejde med Wivian Eidsaunet og Marie Oscarsson fra Muman Arkitekter.

- Mange af os tilbringer for meget tid siddende på vores arbejdspladser, og hvis vi skal fortsætte med det, må vi i det mindste variere vores måde at sidde på, siger Marie Oscarsson.

Le Mur er som et rum i rummet. Et fleksibelt modulopbygget system, som kan skræddersys til dine behov. Le Mur kan være rund, buet eller lige. Den fungerer som naturlig afskærmning og er lydabsorberende takket være sin høje polstrede ryg, hvor der er mulighed for at have siddepladser på begge sider.

På den ene side sidder du højt oppe med ret ryg. På den anden side kan du sidde lavere nede tilbagelænet og med en pude i lænden for større siddekomfort. Bagsiden kan også bruges på andre måder. De tilfældigt placerede knapper på bagsiden af Le Mur er ikke bare til pynt. Knapperne ses på begge sider, men på bagsiden kan de fungere som knager eller til at hænge ting på.

Murman arbejder meget med at indrette rum i offentlige miljøer og de møder, som finder sted der. Som arkitekter er vores fokus på selve rummet frem for de enkelte møbler. Det går hånd i hånd med Materia’s designfilosofi. Vores møbler skal gøre tingene nemmere for folk i deres hverdag, således at de er glade på deres arbejdspladser og i andre offentlige sammenhænge. Og vi mener, at måden at komme dertil er ved at være utraditionel og huske at have det lidt sjovt", siger Lars Bülow, adm. direktør i Materia og arkitekt Sir/MSA.

materia.news 2010

PLATON
design Lucas Elander Hinnerup

LE MUR
design Murman Arkitekter; Marie Oscarsson, Wivian Eidsaunet

ANGLE
design Lars Pettersson, Thomas Bernstrand

PLINT BEAM
design Kersti Sandin & Lars Bülow

ELEMENT BEAM SOFA
design Kersti Sandin & Lars Bülow

ELEMENT WASTE BASKET
design Kersti Sandin & Lars Bülow

*materia.newcomer – spirende unge designere
For femte år i træk lancerer Materia en materia.newcomer. Lige siden arkitekterne Kersti Sandin og Lars Bülow startede deres karriere for over 30 år siden, har de på forskellige måder bakket op om unge nyuddannede designere med foredrag og undervisning på designuddannelser og som mentorer og rollemodeller.

Da Kersti og Lars grundlagde Materia i 1992, havde de en unik platform med egen møbelproduktion og salg, som betød, at de kunne iværksætte deres ideer til et årligt "materia.newcomer" projekt. Det startede med designgruppen Front, som allerede var begyndt at etablere sig men ikke i en industriel sammenhæng. De fik mulighed for at udvikle deres prisvindende papirkurv kaldet Bin. Materia fortsatte projektet ved at lancere designerne Märta Friman, Fredrik Källgren, Form Us With Love, Frida Ottemo Källström, Sigrid Strömgren og Fredrik Färg og i år alyså Lucas Elander Hinnerup.

For mere information kontakt
Kinnarps marketingchef Rose-Maria Poll. Telefon 29 69 00 03.


Materia forhandles i Danmark af Kinnarps A/S og har indgået i Kinnarps gruppen siden 2005. Kinnarps har i mere end 60 år skabt totalløsninger til indretning af kontorer og offentlige miljøer. Høj kvalitet og lav miljømæssig påvirkning kendetegner hele processen fra råmateriale til færdige løsninger til arbejdspladsen. Virksomheden blev grundlagt i 1942 af Jarl og Evy Andersson, og det er stadig udelukkende et familieforetagende. Kinnarps er en af Europas største kontormøbelproducenter og opererer i over 40 lande. De godt 2200 ansatte omsatte i 2008 for ca. 4,1 mia. svenske kroner. Al produktion foregår i Sverige på tre store fabrikker i Jönköping, Skillingaryd og Kinnarp. Med tilkøbet af designvirksomhederne Materia og Skandiform for 4 år siden, står Kinnarps med et meget stærkt program. I Danmark har Kinnarps hovedkontor i Brøndby og afdelinger med showrooms i Århus, Aalborg og Middelfart. 72 medarbejdere bringer komplette indretningsløsninger ud til den private og offentlige sektor – fra kontorer, skole- og uddannelsesmiljøer til pleje- og sundhedssektoren.

image