Materia’s rekordordre åbner op for nye forretningsområder

Kinnarps' datterselskab designmøbelvirksomheden Materia har fået den største ordre nogensinde. Ordren består af siddemøbler til Karolinska Universitetshospital i Huddinge, Stockholm, og er mere end SEK 5 mio. værd. ”Materia’s siddemøbel opfylder alle vores krav, når det kommer til tilgængelighed, hygiejne, stabilitet, sikkerhed, miljø og design,” siger Ylva Kamperin, projektleder hos Locum (Stockholm kommunes bygningsrådgivere).

Ordren betyder, at Materia skal indrette så godt som alle korridorer på Karolinske Universitetshospital med 220 siddemøbler, som leveres over en periode, som starter i oktober. Levering og montering sker i samarbejde med Kinnarps Interior Stockholm. Et af kravene var, at møblerne skulle være funktionelle for handicappede, synshandicappede og mennesker med allergi. Resultatet blev en helt ny model men med udgangspunkt i Materia’s Element lænestol, designet af grundlæggerne af Materia, arkitekterne Kersti Sandi og Lars Bülow. ”Vi har arbejdet med referencegrupper bestående af handicappede, synshandicappede og allergikere, der gav os værdifuld feedback. Og i de tilfælde, hvor det ikke fungerede, blev nye løsninger udviklet," siger Tomas Persbeck, projektleder hos Materia.

Indretningsarkitekt Åsa Conradsson har på vegne af Locum stået i spidsen for at finde de rigtige møbler til de offentlige områder på hospitalet. "Da vi begyndte vores arbejde, kiggede vi ubetinget på en række alternativer. Da vi så Materia's lænestol, Element, i Arlanda Lufthavn, vidste vi, at det kunne være en god løsning. Materia har været meget positiv igennem hele udviklingsprocessen, og resultatet er fantastisk,” siger Åsa Conradsson.

Denne rekordordre vil uden tvivl få stor betydning for os i fremtiden og åbne op for nye forretningsområder for Materia. ”Det er et møbel, som også er ideelt i eksempelvis lufthavne, gallerier, apoteker og butikker med et stort antal besøgende,” siger Tomas Persbeck, Materia.

Det er ikke kun Materia’s største ordre nogensinde. Kravspecifikationen har været både strengere og mere specialiseret end tidligere. "Det har været en udfordring for os, og når man ser på det udgangspunkt, vi havde, er det en fantastisk følelse, at vi endte op med en løsning, som kunden var fuldstændig tilfreds med," siger Tomas Persbeck.

For mere information kontakt
Kinnarps marketingchef Rose-Maria Poll. Telefon 29 69 00 03.


Materia forhandles i Danmark af Kinnarps A/S og har indgået i Kinnarps gruppen siden 2005. Kinnarps har i mere end 60 år skabt totalløsninger til indretning af kontorer og offentlige miljøer. Høj kvalitet og lav miljømæssig påvirkning kendetegner hele processen fra råmateriale til færdige løsninger til arbejdspladsen. Virksomheden blev grundlagt i 1942 af Jarl og Evy Andersson, og det er stadig udelukkende et familieforetagende. Kinnarps er en af Europas største kontormøbelproducenter og opererer i over 40 lande. De godt 2200 ansatte omsatte i 2008 for ca. 4,1 mia. svenske kroner. Al produktion foregår i Sverige på tre store fabrikker i Jönköping, Skillingaryd og Kinnarp. Med tilkøbet af designvirksomhederne Materia og Skandiform for 5 år siden, står Kinnarps med et meget stærkt program.

I Danmark har Kinnarps hovedkontor i Brøndby og afdelinger med showrooms i Århus, Aalborg og Middelfart. 72 medarbejdere bringer komplette indretningsløsninger ud til den private og offentlige sektor – fra kontorer, skole- og uddannelsesmiljøer til pleje- og sundhedssektoren. 

 

image