Som at sidde i sandklitter

En af Skandiforms nyheder, som blev præsenteret på Stockholm møbelmessen i år var den opsigtsvækkende Dune stol designet af danske Jonas Lyndby Jensen.


Jonas er uddannet møbelsnedker og har været studerende på Danmarks Designskoles linie for Møbel & Rum siden 2003.
Han interesserer sig for materialer og stil med nordisk oprindelse og har allerede medvirket ved flere udstillinger i Stockholm, Malmø og København. Jonas har vundet priser for sine møbler Mjölner, Yacht og Valet Plate. Stolen Dune er hans første møbel, som bliver masseproduceret.

Dune fås i to modeller med sæde af enten hvid eller sort glasfiber og stel i egetræ. Stolen har som naturens hvide klitter bølgende former. Den er anvendelig og giver et rum karakter eller understreger indretningsstilen i rummet. Som designeren selv udtrykker det: ”Så er det som at sidde i sandklitter”.

For mere information kontakt
Kinnarps marketingchef Rose-Maria Poll. Telefon 29 69 00 03.


Skandiform har sine rødder i den skandinaviske designtradition og henter sin inspiration fra naturens organiske struktur og dens myriader af variationer. Se mere på www.skandiform.se

 

 

 

image