Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Baggrund

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er en uddannelsesinstitution, som dækker flere fag inden for mediebranchen. Her undervises i forskellige fag - fra visuel kommunikation til journalistik. Under Danmarks Medie- og journalisthøjskole hører journalisthøjskolen i Aarhus og Mediehøjskolen i København. Der er i alt 1.000 fuldtidsstuderende på skolen, som er Danmarks ældste institution inden for uddannelse og forskning.

Løsning

Mediehøjskolen i København skulle have indrettet nye undervisningslokaler til de ca. 400 fuldtidsstuderende. Her studeres Grafisk Design, Interaktiv Design, Kreativ kommunikation, Medieproduktion, Ledelse samt TV- og Medietilrettelæggelse. Lokalerne er rå og spændende med støbte, grå stengulve. Skolen ønskede at bevare det rå og grafiske udseende med enkle møbler og grå og sorte farvetoner.

Undervisningslokalerne har fået borde i koksgrå laminat, som kan indstilles manuelt i højden fra 62-82 cm. Det vil sige, at hver studerende kan arbejde ved et bord, som passer nøjagtigt til den studerendes højde. Stolene er kontorstole på hjul. For at give dem et mere råt og eksklusivt udseende er de betrukket med sort Comfort, som er et ruskinds lignende stof, der kan vaskes. Eleverne har fået deres egne skabe, som er sat op på gangene og holdt i sort med hvide rammer. Møblerne spiller godt sammen med de rå gulve og danner rammerne om det kreative miljø, som findes her.

Fakta om projektet

KUNDE: Danmarks Medie og Journalisthøjskole

PROJEKT: Indretning af undervisningslokaler