Ejby Skole

Ejby Skole

 

Skaberkraft.dk har koncept- og ideudviklet til overbygningen således, at Ejby Skoles fire forskellige profiler visualiseres ud i Rum og Rammer. Kommunikation, styling og læring går hånd i hånd i denne spændende udfordring med at skabe gode læringsmiljøer.

 

 

Kinnarps A/S har leveret rådgivning, indretningsforslag jvf. idekataloget mv. og været totalleverandør på møblerne. Sammen har Skaberkraft.dk og Kinnarps afholdt workshops for både elever, lærer mv. og haft et rigtig godt samarbejde i processen. Vi er stolte af det gode resultat på Ejby Skole. Ejby Skole er en udviklingsorienteret og moderne folkeskole, der rummer udfordringer for alle elever. 

”Det handler om mod. Om at turde at skille sig ud”

Bag Skaberkraft.dk står kommunikationsrådgiver og indehaver Vibeke Valter Wulff. Vibeke har en brændende passion for kommunikation, kreativitet, det skæve, ide og konceptudvikling. Hun har været i reklamebranchen altid og er entrepreneur og fremtidsoptimist af hjertet. Skaberkraft.dk har mange dygtige eksperter tilknyttet i netværket. Alle har deres speciale og er nøje udvalgte gennem lang tids samarbejde. Til hver eneste opgave sammensætter vi det rette team, som passer præcis til opgavens karakter, størrelse og økonomiske rammer.

Spændende skoler og anderledes læringsmiljøer

Skaberkraft.dk hjælper institutioner af enhver art med at kommunikere profiler/værdier/identitet ud i RUM og RAMMER. Naturligvis også med fokus på de forskellige læringsstile og med muligheden for, at rummet bliver en pædagogisk medspiller. Vi gør det nemt for forældre, elever, brugere at forstå og afkode, hvad institutionen har at tilbyde. Unikke og individuelle løsninger for de unge mennesker.

Skoleleder Birgitte Nørrelund, Ejby Skole Middelfart Kommune udtaler: ”Vibeke (fra Skaberkraft.dk) har på formidabel vis formået at gøre vores ungemiljø på Ejby Skole endnu mere fantastisk. Skolens fire profillinjer er blevet kommunikeret ud i både form og farver og der er nu en gennemgående rød tråd i hele projektet. Spændende, anderledes læringsmiljøer tager form og der er blevet lyttet til elevønsker og drømmetanker. Vibeke er kreativ og går efter unikke, individuelle løsningsforslag, hvilket får vores skole til at fremstå endnu mere moderne og fantastisk for de unge mennesker.

Download PDF