Kaptajn Johnsens Skole

Baggrund

Kaptajn Johnsens Skole er en selvejende institution på Frederiksberg. Den er grundlagt i 1887 og har 400 elever i to spor fra børnehaveklasse til 9. Klasse. Skolen er kendt for sit solide faglige niveau, sine engagerede lærer, sine fritidstilbud og et rigt musikliv. Skolen består af flere bygninger – både nye og ældre.

Løsning

Klasseværelserne blev alle indrettet med lyse og fleksible møbler. Både borde og stole kan indstilles i højden, hvilket giver gode ergonomiske arbejdsvilkår for eleverne. Hvert klasselokale er udstyret med reoler, hvori eleverne har deres egen skuffe til papir, bøger og andet. Videnscenteret består af et bibliotek, en lektiecafé og et computerrum. I videnscenteret skulle der desuden indrettes arealer til gruppearbejde. Biblioteksafdelingen, der rummer det største areal i videnscenteret, er blevet indrettet med en hygge/ læseafdeling. I denne afdeling står der også borde og stole, som benyttes til gruppearbejde. Bordene til gruppearbejdet er såkaldt plektor formede. Det betyder, at alle omkring bordet har front mod hinanden.

De dobbeltsidede reoler har plads til mange bøger og er på hjul. Derfor kan de flyttes efter behov og benyttes som ruminddeler. Alle møbler er i lyse træsorter og er med til at skabe lys i lokalet. Computerrummet er blevet indrettet med masser af arbejdsstationer langs væggen og med et stort ovalt bord i midten af lokalet. Det store bord består af mindre borde, der er sat sammen, som nemt kan flyttes fra hinanden, når der er behov for at arbejde i mindre grupper. Selvom stolene er lette at flytte, er de slidstærke og solide. Efter den nye indretning benytter eleverne videnscenteret væsentligt mere, og lærerne fortæller, at det i øvrigt bruges både i og efter skoletid.

Fakta om projektet

KUNDE: Kaptajn Johnsens Skole

PROJEKT: Indretning af videnscenter og klasselokaler