Rigshospitalet

Baggrund

Rigshospitalet er Danmarks mest specialiserede hospital, beliggende på Østerbro i København. Det drives af Region Hovedstaden og beskæftiger cirka 7.900 medarbejdere. Hospitalet består af flere centre. Det første Rigshospital blev indviet i 1910 og blev i årene 1960-1978 udvidet med nye bygninger, blandt andet det 16 etager høje centralkompleks.

Løsning

Det er særligt vigtigt, at pårørenderummet er hyggeligt og imødekommende. Vi tror på, at de rigtige rammer er med til at skabe forudsætninger for en god dialog. Derfor må lokalet ikke fremstå for klinisk - og alligevel skal det falde naturligt ind i omgivelserne på intensivafdelingen. Det er de tanker, der ligger bag valget af farver, materialer og møbler. Det er disse valg, som i første omgang kan være afgørende for hvordan, de pårørende opfatter atmosfæren i rummet. Selv om de færreste af os tænker over det, så er der stor forskel på at sidde alene i en stol eller sammen med et andet menneske i en sofa. Vi har valgt at placere to sofaer over for hinanden i pårørenderummet, netop for at skabe trygge og nære rammer for de pårørende. Det lægger op til en afslappet atmosfære, som giver god basis for en dialog i trygge omgivelser.

Sofaernes grønne farve er ikke kun valgt fordi den grønne farve er køn. Den symboliserer ro og håb - to ting som vi synes, er oplagte at få ind i pårørenderummet. Sofaerne er faste, så man sidder behageligt uden at synke ned. Når vi indretter hospitaler, er det et vigtigt element, at møblerne er nemme at rengøre. Især på intensivafdeling, hvor kravet om god hygiejne er særlig høj. Det grønne microfiberbetræk er let at rengøre og derfor rigtig velegnet til hospitals- og institutionsmøbler. Ofte placeres et bord så det står mellem to sofaer. I pårørenderummet har vi valgt at placere bordet ude i siden af rummet. Det har vi gjort fordi, vi mener, at der ikke bør skabes en barriere mellem læger eller sygeplejersker og de pårørende. Det er mange detaljer i et lille rum, men tilsammen bidrager de til et godt møde mellem hospitalets personale og de pårørende til patienter på intensivafdelingen.

Fakta om projektet

KUNDE: Rigshospitalet

PROJEKT: Indretning af personalekontor og pårørenderum