18 minutter som sparer tid

2015-08-20

Vi ved alle, hvordan det er – møder tager tid. I bedste fald er de fantastiske. I værste fald er de spild af værdifulde timer og energi. Men der er en anden måde at gøre det på! Kinnarps har undersøgt den nye mødetrend "Speed-meetings".

Disse møder er korte og effektive, og præcis som Ted Talks må de ikke vare længere end 18 minutter. Undersøgelser viser nemlig, at vi ikke kan bevare den fulde koncentration længere.

Speed-meetings afholdes en gang om ugen på et bestemt tidspunkt for alle medarbejdere. Hemmeligheden er den enkle struktur. I stedet for lange dagsordener, som skal tærskes igennem, informerer man om de vigtigste begivenheder i virksomheden, strategier og prioriteringer, og man afslutter med åben spørgetid. En smart måde at skabe deltagelse, engagement og transparens på. Resultatet bliver en inkluderende arbejdskultur. For findes der noget værre end at være på arbejde og ikke rigtig helt vide, hvad der foregår? Det skaber let utryghed og unødvendig rygtespredning.

Speed-meetings kan selvfølgelig ikke erstatte alle møder, men de er en effektiv måde på bare 18 minutter at opnå afklaring af og få informeret om ting, der ellers lægger beslag på mange af medarbejdernes værdifulde timer. Prøv selv! Der skal bare vælges en dato, og så er man i gang!