En lys fremtid

2014-03-04

Tags:

Light, Design

LED-belysning er fremtiden! Et kig på de franske designbrødre Ronan og Erwan Bouroullecs nye belysningskoncept, som nu hænger på Versaille udenfor Paris.

Man bliver helt svimmel, når man går ind i det kæmpestore trappehus. Fra loftet hænger der en lang kæde af 800 krystalmoduler, der er oplyst med LED-lys. Trappehuset blev allerede tegnet i 1772, men det er først blevet bygget helt færdigt nu. Det er brødrene Bouroullec, berømte designere fra Paris og krystalproducenten Swarovski, der står bag den revolutionerende lysekrone Lustre Gabriel. Den er et fantastisk eksempel på, hvordan man kan skabe helt nye skulpturelle former med LED-belysning, som havde været fuldstændigt umulige med traditionel lyssætning. Det skal også tilføjes, at LED-belysning er betydeligt mere miljøvenligt og holder meget længere. Resultatet er et behageligt lys, præcis som fra barokkens lysekroner. I mindre skala kunne dette måske være noget for din arbejdsplads?