Fokus på miljøet

2015-01-08

Fokus på miljøet

Hvordan har du det? Er du koncentreret og effektiv på arbejdet, eller føler du dig træt og nedslidt? Det hele afhænger måske af miljøet! Kinnarps har kigget nærmere på en spændende undersøgelse fra World Green Building Council om, hvordan indretning og arkitektur påvirker os dybt.

Et enkelt eksempel: Alle ved, at vi helt sikkert bliver kvikkere, hvis luften er ren og frisk. Men hvor meget kvikkere? Blandt medarbejderne i de virksomheder, som blev undersøgt, øgedes koncentrationsevnen i gennemsnit med over 10 procent, når der blev installeret nyt ventilationsudstyr. For ikke at tale om hvad der skete med sygedagene, der blev reduceret drastisk, nogle gange med op til 35 procent. Der kan man se, hvad lidt ilt kan gøre! Hvordan kan det så være, at en del arbejdsgivere stadig sjusker med miljøet - når menneskerne altid burde være den vigtigste kapital?
– Ligningen er meget enkel, en lille investering i miljøet betaler sig i form af medarbejdere, der har det bedre, og som derfor også bliver mere effektive. Det er den eneste fornuftige måde at tænke på, siger Staffan Haglind, Green Business Officer hos Skanska.
De, der for eksempel har adgang til dagslys på arbejdspladsen, sover 45 minutter længere om natten end dem, der sidder på et sted på kontoret uden vinduer. Hører du til dem, der uheldigt nok ikke har nogen vinduer? Tag hammer og søm frem, og hæng nogle malerier eller billeder op. Kunst har en forbavsende og beroligende virkning på stressede sjæle, stadig ifølge World Green Building Counsils undersøgelse, som påviser, at vi både bliver mere effektive og smartere, hvis vi hviler øjnene på noget smukt. Nøjagtigt ligesom de virksomheder, der konsekvent satser på "grønne" designløsninger i form af tildækkede gårdhaver og atriumløsninger, har konstateret, at deres medarbejdere er meget mere tilfredse og effektive og har et betydeligt lavere sygefravær. Det er tallene på, hvilken forskel miljøet kan gøre!