Smart arbejdsplads giver smarte medarbejdere

2015-12-15

Engagerede medarbejdere er en virksomheds vigtigste aktiv. De arbejder mere fokuseret, er mere loyale og gør en verden til forskel, når det gælder resultatet. Men hvordan skaber man den der drømmearbejdsplads, hvor de fleste føler glæde?

Alle ved, hvor vigtigt det er, men alligevel viser en undersøgelse foretaget af American Psychological Association, at det kun er 13 procent af alle kontoransatte i den vestlige verden, som oplever et ægte og dybt engagement i arbejdet. Tænk, hvis man havde kunnet omvende alle utilfredse og dødtrætte medarbejdere, hvad ville det så ikke have betydet for både arbejdsklimaet og det faktiske resultat! Og tro ikke, at det kun handler om højere løn. Nej, der er en række forklaringer og løsninger, som afgør, om vi trives på arbejdet eller ej. Ifølge undersøgelsen er det allervigtigste indretningen! Den gamle talemåde "det ene øje ser, det andet føler" skal ikke undervurderes. En kedelig og bureaukratisk indretning, hvor vi sidder fastlåste fra 9 til 17 i kontormoduler hæmmer vores følelsesliv. Vi begrænser os selv, bliver reserverede, fantasiløse og mister vores initiativevne. Og hvad værre er, som de vanedyr vi er, så accepterer vi efter et stykke tid at opholde os i lokaler, der er trange, ubekvemme og støjfyldte uden at sætte spørgsmålstegn ved det.

Derfor er det så værdifuldt med smart designede arbejdspladser, der opmuntrer til kreativitet og intelligente samtaler, og som bidrager til at opbygge en inkluderende virksomhedskultur, hvor mennesker tør være sig selv. Her opstår der også en smittende følelse af, at forandringer er mulige. American Psychological Association fastslår i undersøgelsen, at sådanne virksomheder kører 20 procent bedre end gennemsnittet.

Hos Kinnarps arbejder vi ud fra en model, som hedder Better at Work. Vil du vide mere om, hvordan du kan skabe en mere fri og kreativ arbejdsplads – så klik her!