Aktiv fremtid

2016-09-27

Den digitale revolution har vendt op og ned på samfundet, os selv og vores arbejdspladser. Så hvordan skal man som medarbejder og virksomhed følge med i udviklingen?

Det er selvfølgelig fantastisk med den nye teknologi, som gør, at vi kan arbejde helt uden grænser. Men bagsiden af medaljen er stress og træthed og følelsen af hele tiden at være jaget vildt. Mange virksomheder har heller ikke værktøjerne til at kunne håndtere den her type problemstillinger. Teknologien har forandret vores arbejdsopgaver, men gamle strukturer og hierarkier eksisterer fortsat. HR-afdelinger forsøger at navigere efter et kort, som ikke længere er tidssvarende, i forhold til hvordan verden ser ud.

Men det findes der løsninger på.

En hollandsk forskningsrapport udarbejdet af Susan Smulders og Denise Clarijs peger på, at aktivitetsbaserede arbejdspladser ofte er en katalysator for et bedre miljø. Medarbejderne begynder uopfordret at sætte spørgsmålstegn ved og udfordre gamle sandheder.

"Hvilke aktiviteter er vigtige for os og for vores kunder? Og hvordan kan miljøet og vores måde at arbejde på understøtte dette?"

Susan Smulders og Denise Clarijs har i løbet af deres 5-årige forskningsprojekt interviewet mere end 5.000 kontoransatte og er bl.a. kommet frem til følgende:

• 64 % siger, at de får mere energi af at arbejde i et aktivitetsbaseret miljø.

• 69 % føler sig mere produktive.

• 66 % synes, at arbejdet er mere stimulerende.

• 34 % af cheferne mente, at de uddelegerer mere end tidligere.

Kinnarps' model for et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø hedder Next Office-ABW. Modellen rummer al vores viden fra bæredygtighed og økonomi til design og ergonomi med henblik på at skræddersy den perfekte løsning til dig.