Bedste arbejdsplads

2015-06-08

Drømmearbejdspladsen? Hvad er det, der gør, at visse virksomheder altid får de bedste medarbejdere? Kinnarps kigger på, hvordan det ser ud i kantinen hos Google, og har en interessant samtale i frokostkøen…

Seks år i træk er Google blevet kåret som den mest attraktive virksomhed i USA at arbejde i. Alle ved, at det er en fantastisk arbejdsplads med børnepasning og bowlingbaner, tennis og fitness. Men det er imidlertid ikke hele sandheden. Hos Google taler man om, hvor vigtigt det er at få mennesker til at mødes. Det starter allerede i frokostkøen i kantinen, hvor man har en decideret målsætning om, at alle skal vente et sted mellem 3 og 4 minutter. Det er den perfekte tid til, at der kan opstå spontane samtaler og knyttes nye bekendtskaber. Frokosten indtages ved lange borde, der står tæt sammen, og som nærmest opfordrer til, at man bogstavelig talt skal støde ind i hinanden. Alt dette for at skabe fællesskab og samvær. "The Google bump" er ligefrem blevet et fast udtryk.

Interviews med medarbejdere viser også, at det er dette, der er afgørende for trivslen: Google opleves som personligt og menneskeligt. En virksomhed, som er god til at skabe venlige og hensynsfulde miljøer for sine medarbejdere. Denne specielle "Google-atmosfære" er det, som medarbejderne først nævner, når de bliver spurgt om, hvad der er "det bedste ved arbejdspladsen".

Derudover er det selvfølgelig også sjovt med tennis…