Kreative kontorer

2016-02-22

Man behøver ikke gøre som Google og fylde kontoret med sækkestole og tv-spil for at få idéerne til at flyde. Men der hersker ingen tvivl om, at en virksomheds arbejdsmiljø både kan stimulere og "dræbe" de ansattes kreativitet. Her er otte interessante tips, som de mest kreative virksomheder gør rigtigt, når de designer deres kontorer!

1. Omfavner nye værdier
De nye generationer er ikke ligeså ydmyge over for arbejdspladsen, som man tidligere har været. I deres øjne skal den fungere, være fleksibel og få dem til at føle sig godt tilpas. Virksomheder, der forstår dette, vil have en konkurrencefordel, når det handler om at tiltrække og fastholde nye talenter. 

2. Tilbyder en "forankring"
Jo mere mobile vi bliver, desto vigtigere bliver den personlige interaktion. De mest kreative virksomheder skaber uformelle mødesteder, som styrker båndene mellem mennesker. 

3. Blander forskellige perspektiver
En vigtig nøgle til en vellykket arbejdsplads er at lade medarbejdere med viden inden for vidt forskellige områder sidde sammen med henblik på naturligt samarbejde og feedback. 

4. Designer for at opnå effektivitet
Når arbejdspladserne krymper, kommer vi til at se flere smarte løsninger, såsom ikke-hierarkiske kontorer, hvor man deler skrivebord, arbejder hjemmefra eller sidder på række i en bænklignende form. 

5. Støtter forskellige arbejdsmåder
Førende virksomheder har ofte en bred palet af lokaler til forskellige arbejdsrelaterede behov, f.eks. generøse lokaler, hvor man kan arbejde over en kop kaffe, et mellemmåltid eller et måltid, samt separate rum, hvor man har mulighed for at arbejde for sig selv uden at blive forstyrret. 

6. Har et helhedssyn på sundhed
De bedste virksomheder ønsker, at deres ansatte skal have det godt. Jo tættere vi arbejder sammen, desto vigtigere bliver det at værne om indeklimaet – både for sundheden og produktiviteten. Det handler også om f.eks. at anvende ergonomiske møbler og redskaber, som ikke indeholder skadelige substanser, at anvende mere dagslys og at sænke eller fjerne skillevægge. 

7. Værner om varemærket
Overvej nøje, hvad du ønsker at kontoret skal signalere om virksomheden. Apples butikker er et godt eksempel på, hvordan miljøet afspejler varemærket. På samme måde kan en arbejdsplads afspejle virksomhedens historie, nyheder og værdier.

8. Gør kontoret tilpasningsparat
Den teknologiske udvikling er den stærkeste kraft bag arbejdspladsens evolution. Det gælder om at anvende eksperter, som kan vejlede om, i hvilken vej den teknologiske udvikling går, og skabe et kontor, som er nemt at tilpasse til hurtige forandringer.