MILJØVENLIGT PLAST

2014-01-24

Man har længe opfattet plast som værende en af de store miljøskurke. Men forskningen skrider hurtigt fremad. Tyske Tecnaro har ladet sig inspirere af naturen og fremstillet et nyt plastmateriale, der både er miljøvenligt og designmæssigt revolutionerende.

Studerende og professorer fra Instituttet for Strukturel Design ved universitetet i Stuttgart besluttede sig for at teste det nye plastmateriale, kaldet ArboSkin, ved at bygge en mildt sagt opsigtsvækkende pavillon på universitetets område. ArboSkin er bioplast fremstillet af 90 % genbrugsmateriale. Som alle andre bioplasttyper består også denne type af naturlig stivelse og cellulose. Det, der gør ArboSkin til noget særligt, er, at det indeholder lignin, der er et stof, som findes i planters cellevægge. Lignin er med til at give træet sin mekaniske styrke.
Det nye materiale forener således træets styrke og er samtidig formbart som plast. Ifølge teamet bag pavillonen i Stuttgart bliver det såkaldte termo-formbare plast fremtidens byggemateriale.