Klogere af motion

2015-05-26

De bedste idéer opstår ikke foran computeren, men derimod når vi er ude at gå en tur. Et forskerhold fra University of Illinois har nu videnskabeligt bevist noget, som vi længe har haft på fornemmelsen – nemlig, at vi bliver klogere af at dyrke motion.

Hvis man rigtigt skal sætte tingene på spidsen – hvis vi ønsker at holde hjernen ung, er det bedre at gå i motionscentret end at løse krydsogtværsopgaver. Sådan her hænger det sammen: Fra 20-årsalderen mindskes hippocampus, som er den del af hjernen, der bl.a. rummer vores hukommelse, med 1 % om året. Motion kan til dels standse denne proces. For eksempel har man undersøgt en gruppe 65-årige, som dagligt gik ture. Her konstaterede man, at deres hippocampus faktisk voksede i stedet for at fortsætte med at mindskes. Hos mennesker, som motionerer ofte, har man også kunnet påvise, at hjerneceller faktisk kan genskabes, hvilket man ikke tidligere troede var muligt.

Vi hos Kinnarps snører løbeskoene med det samme. Vil du med?