Facebook flytter ind

2013-11-21

Den amerikanske it-gigant Facebook vokser. Ikke bare hvad angår antallet af brugere, men også rent fysisk på hovedkontoret i Californien.

For nogle dage siden erklærede Facebook, at de vil bygge et boligområde med ca. 400 lejligheder til deres ansatte et stenkast fra hovedkontoret i Menlo Park i Californien. Som alt andet i den berømte Silicon Valley kommer dette boligområde også til at blande luksus med ungdommelig kådhed. Man kan regne med sækkestole og tv-spil. Desuden får de ansatte godt 1.300 kvadratmeter med forskellige tjenester, som kun områdets indbyggere kan benytte sig af, blandt andet hundespa (!), cykelværksted, café og nærbutik.
Konkurrencen om arbejdskraften bliver hårdere og hårdere i Silicon Valley, og virksomhederne finder hele tiden på nye tiltag for at lokke dygtige medarbejdere til.  Spørgsmålet er, om Facebooks tiltag bliver en succes eller blot en parentes i kampen om de dygtigste medarbejdere.