Find din indre glød

2014-04-10

Bliv mere effektiv på jobbet – og i fritiden. Sådan skal du tænke!

Plejer du at stå og kigge op mod stjernerne nytårsaften og love dig selv, at du i det nye år vil komme i bedre form, skrive en bestseller, blive mere effektiv på jobbet og samtidig tilbringe mere tid med familien? Og så bliver det hverdag, og alle dine gode forsætter smuldrer og falder til jorden. Lyder det bekendt? Så hvordan skal man tænke for at holde den indre glød i live og for at formå at gennemføre de nødvendige forandringer? Motivationsekspert og psykolog Steve Levinson har skrevet bogen Following through: A Revolutionary New Model for Finishing Whatever You Start. Han mener, at det absolut vigtigste er at forstå, hvad det er, der driver os. Er det penge? Titler? Velvære? Først når vi er ærlige overfor os selv, kan den virkelige forandringsrejse begynde. Men for at nå dertil, må vi opbygge en hverdagsstruktur, der fungerer. Det er ikke nok at sætte sin lid til viljekraften alene. Planlæg nye aktiviteter, og fastsæt deadlines: Det er den mest effektive måde at se, om du er på rette spor.