4 tips til et smartere miljø

2015-05-21

Selv små forandringer i miljøet kan gøre mirakler for trivsel og effektivitet. Her er fire enkle, men smarte tips, som vi hos Kinnarps gerne vil dele med jer. Læs og bliv inspireret!

1. En stadig grund til irritation på mange arbejdspladser er lydbilledet. Nogle afspiller musik på højeste volumen, andre taler hele tiden i mobiltelefon. Måske er løsningen at sætte lydabsorbering eller skillerum op. Brug nogle minutter på det næste møde på at finde frem til en politik, som alle forpligter sig til at overholde.

2. God belysning er nødvendigt for koncentration og trivsel. Alligevel sjuskes der med dette på mange arbejdspladser. Investér i såkaldte CFL-lysrør. De er energibesparende og er det nærmeste, man kan komme på naturligt lys. 

3. Øm nakke, hovedpine og stivhed i ryggen. Er det sådan, det føles ved afslutningen på en lang arbejdsdag? Gennemgå samtlige arbejdspladser ud fra et ergonomisk synspunkt. Er stolene indstillet korrekt? Er det på tide at købe hæve-/sænkeborde? Lad være med at sjuske med medarbejdernes helbred – det kan komme til at koste dyrt.

4.  Helt seriøst, er det så virkelig en god idé, at printeren er gemt væk i garderoben? Og hvordan er kopimaskinen havnet i møderummet? Med andre ord: Er miljøerne designet hensigtsmæssigt? Brug lidt tid og energi på sammen at skabe en fungerende arbejdsplads.