Grøn inspiration

2013-09-25

Den miljøbevidste trend på vores kontorer ser ikke ud til at forsvinde lige med det samme. I dobbelt forstand! Vi tænker grønt og vil have grønt omkring os.

De såkaldte "grønne vægge" har bevæget sig ind på kontorer verden over – grønne vægge indenfor. Her er en inspirerende variation til udendørs brug fra japanske Hideo Kumaki Architect Office. I Saitama i Japan har de skabt et smukt rundt hus med en enkel grøn skærm i haven, præcis så tilpas tæt at den slipper et smukt, naturligt lys igennem. Der er naturligvis et miljøaspekt indblandet – efeuen, der vokser op ad skærmen, giver skygge og køler interiøret i de varme sommermåneder. Den er nem at dyrke og let at fjerne, hvis man ønsker dette.
Foto: Yukinori Okamura, Mayuko Ebina