Grøn trend

2014-11-04

Grøn trend

Hvad ville du sige til at dyrke din egen salat på arbejdet? Hop med på den grønne trend med Microgarden.

Hvorfor tager det flere måneder for en mælkekarton at blive nedbrudt, når indholdet bliver surt på blot to uger?
Tomorrow Machine er et svensk designstudie, der har specialiseret sig i at udvikle innovativ emballage, der først og fremmest er beregnet til fødevarer og nye madkoncepter. Der er for eksempel blevet lanceret en emballage, der åbner sig selv i ovnen, når maden er færdig. Man er også hoppet med på vegetartrenden og har konstrueret et banebrydende drivhus i miniformat – der kan være derhjemme eller på arbejdet – hvor man kan dyrke sin egen salat. Microgarden er helt vedligeholdelsesfrit, og der skal ikke en gang vandes. Løsningen er et geléunderlag af tang, der fungerer som næring for planterne. Emballagen er lavet af genindvunden, gennemsigtig plast, der gør det muligt at følge med i hele vækstprocessen. Når salaten er klar, behøver man blot sætte hele emballagen på spisebordet og servere.
Velbekomme!