Ives nye profil

2013-09-11

Apple-elskere, se her! Giganten Apple præsenterede for nylig det nye operativsystem til iPhone og iPad, iOS 7. Og med det kommer også en ny grafisk profil, som er designet af Jonathan Ive.

Rutinerede Apple-brugere vil nikke genkendende til den grafiske profil – så stor er forskellen ikke. Der er snarere tale om en forenkling og opdatering. Ives team har gendesignet samtlige ikoner, forenklet skrifttyperne og indført en ny og friskere farvepalet. Det har været en af målsætningerne at fjerne al grafik, der efterligner virkelige materialer som f.eks. træ eller læder. Man har også fjernet skygger og lignende for at skabe en fladere, renere effekt.
Nu er der bare tilbage at finde ud af, om millioner af Apple-fans bliver vilde med det.