Længe leve livet

2015-11-17

I fremtiden vil pensionsalderen ikke være 65 … eller 75 … eller 95 … Det første menneske, som vil opleve sin 150-års fødselsdag, er allerede født. Det vil naturligvis vende op og ned på hele samfundet – heriblandt vores arbejdspladser.

En pille om dagen og du vil leve herfra og halvvejs til evigheden. Forskere har allerede lavet vellykkede forsøg på mus og haft succes med at vende aldringsprocessen og bogstavelig talt fået tiden til at gå baglæns. Samtidig er eksperter inden for nanoteknik i gang med at udvikle et immunsystem i form af millioner af nanorobotter, som flytter ind i vores kroppe og fikser alt fra forkølelser til mere alvorlige sygdomme.

Det er selvfølgelig en meget rar tanke at afskaffe døden, men i takt med at vi lever længere, så opstår der også en del uventede problemer og udfordringer. En smule ironisk kan man vel konstatere, at 60'er-generationen vil blive husket som den generation, der først ødelagde jordkloden og siden sørgede for at køre fremtidens pensionskasser i sænk.

Effekterne af og mulighederne i forbindelse med et betydeligt længere arbejdsliv er også noget, vi hos Kinnarps har behandlet i vores seneste Trendrapport.

For første gang nogensinde i historien er vi nemlig fire generationer samtidig på arbejdspladsen, og det indebærer, at alle skal trives og finde sin egen, individuelle måde at arbejde på. Det er vigtigt at tænke på, at en 20-årig og en 70-årig formentlig har helt forskellige krav til arbejdspladsen, men at miljøet skal være attraktivt for dem begge.

Prøv så lige at forestille dig forskellen på en 20-årig og en 150-årig … Læs mere om arbejdspladser på tværs af generationerne i Trendrapporten, og hvad man allerede i dag skal tænke på. Du kan downloade den her!