MUSIK PÅ ARBEJDET

2013-05-17

I de åbne kontorlokalers tidsalder kan man ikke lukke døren for at få fred og ro. Dette gør, at behovet for at isolere sig tilkendegives på nye måder. Har du en idé om, hvad dine kollegers høretelefoner egentligt betyder?

Man siger, at de bedste idéer fødes ved skrivebordet, og at kreativiteten stiger i åbne arealer. Samtidigt hævder mange, at kontorlandskaber er en stor ulempe, hvis man ønsker at isolere sig og være i fred. Der er én, der taler irriterende højt i telefonen, en anden afspiller musik i utakt, en tredje knækker fingre... Løsningen er derfor at bruge høretelefoner, især blandt yngre medarbejdere. En undersøgelse fra Manpower Work Life, som Kinnarps' store Trendrapport fra tidligere i år bygger på, viser, at fire ud af ti personer født i 80'erne lytter til musik i høretelefoner, når de har behov for at være effektive. Derimod anvender kun en tiendedel af dem, der er født i 50'erne, høretelefoner på arbejdet.
– Musik i høretelefoner kan helt sikkert være en effektiv måde at få fred og ro på. Men i et perfekt arbejdsmiljø findes der skræddersyede arealer og møbler, der skaber stille, uforstyrrede arbejdspladser, også i kontorlandskaber, siger Elisabeth Slunge, Brand, Range, Design Director hos Kinnarps.