Magisk mønster

2015-08-25

Kunst eller design? En af de tydeligste trends lige nu er designere, som søger stadigt mere unikke udtryk, væk fra det standardiserede. Her har du et par af forårets allermest fantasifulde mønsterløsninger, som vi hos Kinnarps har tjekket ud.



Hollandske Aliki van der Kruijs er en af verdens mest interessante mønsterdesignere lige nu. For lidt over et år siden slog hun igennem med en stofkollektion, der hedder Made by Rain. I den lykkedes det hende med en selvudviklet teknik at fotografere springende regndråber og derefter genskabe mønstret på tekstiler.

"Med mit stof kan man bogstaveligt talt have vejret på sig", fortæller Aliki van der Kruijs om Made by Rain, der også var et miljøindlæg og en kommentar til klimasituationen. Blot i hendes hjemland Holland regner det 40 % mere i dag, end det gjorde for 20 år siden.

 



Nu er Aliki van der Kruijs igen aktuel, og denne gang med en kollektion af måtter med en endnu mere avanceret teknisk løsning. Tekstil blandes med mikroskopisk små glaspartikler, hvilket får måtterne til at glimte og skifte nuance, afhængigt af den vinkel, man ser på dem fra og hvordan sollyset falder. Mønstermagi! 

Paola Navone er en veteran inden for designbranchen. På messen i Milano viste hun sin nye kollektion Addiction, der er en serie tapeter med et helt specielt udtryk. Vi er vant til, at tapet har et gentaget mønster, men her nærmer Paola Navone sig i stedet kunsten. Tre meter høje fisk blandes med kvindesilhuetter mod en abstrakt baggrund på blå bund, hvilket er blevet Paola Navones signaturfarve. Vi kan ikke andet end være enige – man bliver helt afhængig!