Musik på jobbet

2014-06-19

De fleste vil gerne lytte til musik af og til på jobbet. Men alle er trætte af de kedelige ledningsbundter. Finske Unmonday har fundet frem til den perfekte løsning – højttalere, der kommunikerer med hinanden!

Teknikken har vist aldrig været så enkel. De nye højttalere fra finske Unmonday har ikke kun en flot, moderne udformning; de er også forsynet med kun de mest nødvendige knapper. Der er hverken en afspilleknap eller en stopknap, kun en tænd-/slukknap. Denne smarte løsning er baseret på den sekskantede form, der styrer lyden fra højttalerne. Lydstyrken varierer, alt efter hvilken side de ligger på. Højttalerne kommunikerer desuden med hinanden i et surroundsystem. Helt trådløst. Højttalerne skal dog oplades indimellem. Unmondays højttalere streamer musik fra Apple-apps.