NYE VINDE

2013-07-03

Hvordan vil vi i fremtiden sørge for at få skabt energi? Kinnarps har kigget nærmere på en idé, der både er innovativ og spændende – et vajende tårn.

Arkitekten Rahel Belatchew har udarbejdet et forslag til en ny energiløsning, som er meget alsidig – en ny form for vindkraftværk på toppen af Söder Torn i Stockholm. Det 26 etager høje tårn skal forlænges til de 40 etager, som den oprindelige arkitekt, Henning Larsen, havde tænkt sig fra starten. Tårnet er en af de mest omdiskuterede bygninger i Stockholm. Da byggeriet gik i gang i 1997, bestemte Stockholm by nemlig at reducere huset med 14 etager, og Henning Larsen trak sig ud af projektet. Nu vil Rahel Belatchew dække den forlængede facade med piezoelektriske strå. Facaden kommer til at blive et højteknologisk vindkraftværk, hvor de tynde strå skaber energi, mens de vajer i vinden.  Fordelen med denne løsning i forhold til et traditionelt vindkraftværk er, at stråene kan skabe energi selv ved ganske lidt vind, de støjer ikke, og de forstyrrer ikke dyrelivet.
Belatchews forslag er stadig på idéstadiet, men aldrig har en energiløsning været smukkere.