Det betaler sig at have medfølelse!

2015-03-10

Der tales konstant om bæredygtigt byggeri. Men hvordan er det lige med "bæredygtige" mennesker? Den hotteste og absolut vigtigste tendens i arbejdslivet lige nu handler om "compassion" (medfølelse). Kinnarps har set nærmere på en spændende undersøgelse fra Stanford University.

Før i tiden bestemte chefen det hele. Ledelsesstilen var autoritær og var ofte baseret på frygt og at medarbejderne skulle indordne sig. I dag ved vi bedre. Det kan betale sig at have medfølelse på dagsordenen.  Empatiske organisationer og virksomheder har en lavere personaleomsætning og udviser større effektivitet. I virksomheder, hvor cheferne koldblodigt afskediger medarbejderne, er det ikke usædvanligt, at der opstår en såkaldt "organisatorisk modstand" blandt medarbejdere, der sågar prøver at skade virksomheden. Bemærk, at "compassion-styrede" arbejdspladser slet ikke handler om blød og uklar ledelse. Forskning har entydigt kunnet påvise, at chefer, som viser medfølelse, får betydeligt mere loyale og motiverede medarbejdere. 

"Der er en stærk sammenhæng mellem medfølelse og produktivitet. Medfølelse udløser en prosocial adfærd, hvor man er villig til at hjælpe andre," siger Daniel E. Martin, professor på Stanford University.

Og som alt andet skal forandringen starte ovenfra. Det er chefen, der former virksomheden – og medarbejderne.