Helbredet først

2015-06-18

Den teknologiske revolution har betydet, at vi er blevet stadigt mere stillesiddende foran vores skærme – med alvorlige konsekvenser for vores helbred. En god sundhedsordning burde være en selvfølge i alle virksomheder. Kinnarps har tips til, hvad man kan gøre. Op at hoppe!

Sidste år blev der gennemført en stor undersøgelse i Washington i USA – Preventing Chronic Disease – som omfattede 35.000 funktionærer. Resultatet var skræmmende: 25 % bærer rundt på en direkte sundhedsfarlig overvægt. Globalt set er tendensen den samme, nemlig at vi bevæger os stadigt mindre, stresser mere og risikerer at blive udbrændte. Alt i alt er dette en tikkende bombe under virksomhederne og samfundet, for der er ikke noget dyrere end sygemeldte og udkørte medarbejdere. I det perspektiv er en god sundhedsordning på arbejdspladsen en lille investering. Sådanne ordninger omfatter alt fra lægebesøg til muligheden for at få personlig coaching med betalt arbejdstid.

Men også at virksomheden tager initiativ til "walk and talk"-møder i stedet for alenlange møder i mødelokalet. Og helt ærligt, skulle man så ikke tage at forsyne slikautomaten i receptionen med en stor hængelås? Små initiativer kan give store resultater. En klar og tydelig sundhedssatsning betyder ikke alene sundere og raskere medarbejdere, men også at virksomheden opfattes som mere attraktiv. Det kan ikke gentages nok, at medarbejderne altid er virksomhedens mest værdifulde aktiv.