Et godt miljø skaber bedre resultater

2015-04-09

Hvordan skaber man den bedste stemning i en virksomhed? Hvad er det, som får medarbejdere og teams til at føle sammenhold og fungere sammen? Nogle virksomheder har fundet løsningen, andre har ikke. Kinnarps har undersøgt dette både spændende og aktuelle spørgsmål.

Når en virksomhed er lille og nystartet, er det let at skabe en positiv iværksætterånd, hvor alle kender alle. Men i takt med, at virksomheden vokser, og der kommer flere og flere medarbejdere, er det vigtigt at arbejde aktivt med, hvilken kultur man ønsker at have. Hvis alle medarbejdere rejser sig på slaget fem og nærmest løber ud af døren, må man gå ud fra, at de ikke føler sig specielt godt tilpas på arbejdspladsen. Det betyder selvfølgelig ikke, at arbejdsuger på 60 timer er løsningen, men hvis man vil have en lykkelig og velfungerende arbejdsplads, er det altafgørende at skabe engagement hos medarbejderne. Så hvordan gør man det?

Ofte er det et spørgsmål om indstilling. Det starter med, at virksomhedens ledelse er klar og tydelig med hensyn til planer og strategier, så medarbejderne føler sig set og involveret. Her er miljø og indretning yderst vigtigt for virksomhedens DNA. En arbejdsplads skal opleves så afslappet og indbydende, at folk føler, at de kan være sig selv på jobbet og ikke behøver at spille skuespil. Når det er tilfældet, opstår der en kultur med engagement, der skaber drift i virksomheden.