SPAR PÅ STRØMMEN

2013-05-14

Sådan får du den smarteste og mest energieffektive maskinpark til kontoret.

En af økonomi- og miljøskurkene på vores kontorer er alle de tekniske apparater, der summer og blinker døgnet rundt – selvom vi ikke anvender dem.
Men der findes en nem måde at spare både penge og energi på.
Energy Star er en international, frivillig mærkningsordning, der blev startet af USA's miljøstyrelse i 1992, og som EU også tilsluttede sig for nogle år siden.
På organisationens hjemmeside (www.eu-energystar.org) kan man for eksempel sammenligne forskellige mærkers forbrug, fra servere til computerskærme. Der findes også en energiberegner, som du kan bruge til at beregne elomkostningerne og få så energieffektivt kontorudstyr som muligt med udgangspunkt i situationen på din arbejdsplads i dag.
Vidste du for eksempel, at det er muligt at spare 15-20 procent på elregningen ved at sætte computerskærmenes lysstyrke ned?