Dygtigere med musik

2015-10-15

Musik på jobbet? Det er et meget omstridt spørgsmål. Nogle elsker at arbejde til hiphop for fuld udblæsning, mens andre bliver forstyrret, når en knappenål falder til jorden i nabobygningen. Så der er lagt op til konflikt!

Men faktum er, at forskere er ret enige om, at musik under visse omstændigheder kan være godt for kreativiteten på arbejdspladsen. I 1980'erne blev der udført et berømt eksperiment, som viste, at menneskers koncentrationsevne blev forbedret, når de lyttede til Mozart. Man har senere revideret resultaterne noget. Det vigtigste er, at man selv kan lide musikken, man lytter til – det er her, man har kunnet konstatere en positiv effekt. Og så er det bedst, hvis musikken har et tempo på 60 BPM (beats per minute, slag pr. minut).

For nogle år siden gennemførte Journal of the American Medical Association et andet interessant studie på kirurger. Studiet viste, at kirurgernes koncentrationsevne blev bedre, når de lyttede til musik, de selv havde valgt. Og her er selve kernen i diskussionen: Det kan være godt med musik, hvis den har et formål. Men hvis musik bare er en baggrundslyd, så bliver den et forstyrrende element og opfattes som støj.

Så inden du skruer helt op for lyden, bør du spørge dine medarbejdere og kolleger, hvad de har lyst til at lytte til – eller købe et par hovedtelefoner!

 5 klassiske hits til jobbet!

  1. Huey Lewis & the news - Workin’ for a Livin’

  2. Dolly Parton - Workin’ 9 to 5

  3. Donna Summer - She Works Hard for the Money

  4. The Bangles: Manic Monday

  5. Bachman Turner Overdrive - Taking Care of Business