Vognen til kontoret

2013-12-13

Andreu Carulla Studio har designet en flot vogn til +Vilar Restaurant i den spanske by Porqueres, som lige så godt kunne pryde et flot tekøkken på kontoret.

Denne flotte vogn fås i to udførelser: én til mad og én til drikkevarer. Vognen til mad kan forsynes med krukker med friske krydderurter. Det var også den oprindelige idé, da Andreu Carulla skabte den: Restaurantens gæster skal selv kunne plukke de friske krydderurter fra krukkerne. Denne idé kan let overføres til kontorets tekøkken: Friske urter nederst, frugtkurven øverst og en meget behagelig frokostpause for alle medarbejderne. Der findes jo en masse vogne på markedet. Det, der gør Carullas så speciel, er dens udførelse: Den er inspireret af sportsudstyr i retrostil, og kan man ikke genkende en stilfuld, gammel cykel i designet? Den har også en praktisk funktion. Takket være dens udformning er vognen nem at køre rundt i trange rum, og der er plads til den overalt, når man ikke har brug for den.