Den første vigtige time

2014-03-27

Sådan bruger meget succesfulde mennesker deres morgen! Hold op med at svare på e-mails hjemmefra, lyt til Steve Jobs, og få hjælp fra en frø …

Når kalenderen er fuld, og alle dage ligner hinanden, er det nogle gange nemt at miste fodfæstet og glemme, hvad der er vigtigt i tilværelsen. Mark Twain skrev engang: "Hvis det første, du gør om morgenen, er at spise en levende frø, så vil intet virke særligt svært bagefter …"
Historiens morale er: Stå op, og udfordr dig selv i stedet for at sidde fast i hverdagens rutiner. David Karp, der har grundlagt Tumblr, læser for eksempel ikke sine e-mails derhjemme. "Hvis det er vigtigt, så ringer de. Ellers kan det vente. Man skal prioritere sin tid."
I stedet for at begrave dig i skrivebordsarbejde, når du kommer på arbejde, så tag fat i en besværlig opgave eller samtale, som du har udskudt, men som skal løses. Eller gå en runde på kontoret, og snak med medarbejdere, som du normalt ikke har ret meget kontakt med. Giv dig selv en halv time til at bryde mønstret og "finde din egen frø"! Steve Jobs sagde engang: "Hver dag skal man se sig selv i spejlet og stille dette spørgsmål: "Hvis dette var den sidste dag i mit liv, ville jeg så have lyst til at gøre de ting, som jeg skal bruge i dag på.”