Den stille revolution

2016-04-29

Grænsen mellem lyd og støj er ikke altid tydelig. Hvad der forstyrrer, stresser og trætter os, varierer fra person til person og afhænger også af, hvordan vi har det den pågældende dag. Derfor er det så vigtigt, at vi får sat ord på, hvordan vi opfatter samtale, latter og mumlen på arbejdspladsen. Vi er nødt til at tale om lyd.

Lisbeth Forsberg, som er ansvarlig for akustik og miljømærkning hos Kinnarps, mener, at "lydergonomi" er et temmelig forsømt område. På vores arbejdspladser, men også i samfundet som helhed. Selv om der er lagt meget arbejde i en ny bygnings arkitektur og indretning, er det ikke ualmindeligt, at hele oplevelsen spoleres af et uigennemtænkt og irriterende lydmiljø.

”Lyd er et ekstremt kompliceret område. For det første involverer det avanceret fysik. For det andet er lyd ikke noget, vi kan røre ved eller se, hvilket betyder, at det er nemt at glemme. Så de fleste mennesker tænker formentlig ikke over det lydmiljø, der omgiver dem, men vi ved, at det ikke desto mindre påvirker sundhed, velvære og præstationsevne”.

Kinnarps var en pioner inden for lydergonomi – nærmere bestemt måling af lyd på arbejdspladsen for at kunne skabe bedre lydmiljøer. Udviklingen tog fart i 1990'erne, og i de senere år er bevidstheden om lyd øget betydeligt.

”Jeg mener, at den teknologiske udvikling, som indebærer, at vi arbejder mere fleksibelt og i åbne kontorlandskaber, har skubbet lydmiljøet længere op på dagsordenen. Hos Kinnarps har vi samarbejdet med kollegaer i branchen om at udvikle fælles standarder for måling af lydabsorbering i vores produkter".

Lisbeth Forsberg påpeger, at der findes love om støj, der skader menneskers hørelse, mens der med hensyn til lyd, der "kun" er irriterende, er mere uklare grænser.

”Vi ved, at lyd har stor indflydelse på vores præstationsevne, at den kan forårsage stress, hovedpine og koncentrationsbesvær, men også fysiske smerter i skuldre og nakke. Samtidig er lyd tydeligvis uundgåelig på vores arbejdspladser. Det kan faktisk også opfattes som en positiv ting, at vores kollegaer diskuterer, griner eller spiller musik. Så fuldstændig stilhed er ikke altid nødvendigvis det bedste. Det er ikke al lyd, der er støj. Og der er nogle lyde, som vi ønsker og har behov for at høre så godt som muligt. Men det er virkelig subjektivt, hvad vi opfatter som irriterende. Vi har alle sammen forskellige grader af følsomhed. Den kan også variere fra dag til dag. Hvis vi er trætte eller stressede eller har en arbejdsopgave, der kræver et særligt højt koncentrationsniveau, kan en kollegas latter eller telefonsamtale irritere os mere end normalt”, siger Lisbeth Forsberg.

Hvordan bærer vi os så ad med at skabe et godt lydmiljø? Da følsomhed over for lyd kan variere afhængigt af personen, dagen og arbejdsopgaverne, er det bedst at have et fleksibelt miljø med en række forskellige lydbilleder. En god måde at starte på er at få hjælp af en ekspert, som kan analysere samspillet mellem arbejdsprocesser og miljøet, og som kan vurdere, hvordan unødvendige forstyrrelser kan elimineres og hvilke andre lydabsorberinger, der kan være nødvendige. Det omfatter både specialdesignede produkter såsom bordskærme, skærmvægge og skinnesystemer af forskellig art og en vurdering af hele miljøet for at finde en god balance ved hjælp af naturlige absorbatorer, f.eks. gardiner, tæpper og møbler.

”Mit råd er altid at starte med en grundlæggende indretning, som man derefter kan tilpasse, når lokalerne er taget i brug. Det er først her, man reelt ved, hvordan lydforholdene er. Fordelen ved skærme – udover den kendsgerning, at de dæmper lyden – er, at de også gør kontoret fleksibelt og tilpasningsparat i forhold til nye behov”, siger Lisbeth Forsberg.

Det er specielt vigtigt at afskærme maskiner og områder med støj, summelyde eller bare et lettere forhøjet lydniveau, f.eks. printere, elevatorer, gangarealer, kantiner og receptionsområder. Skærme mellem arbejdspladser dæmper lydene i et kontorlandskab uden at give køb på fordelene ved øget nærhed og kommunikation. Særskilte rum til kortere eller længere møder bidrager også til et bedre lydmiljø.

”Man kan også påvirke nogle ting med sin adfærd. Hvis man skal have en længere telefonsamtale, kan man gå lidt væk fra kollegaerne. Vær også opmærksom på, at vi har en tendens til at tale højere i telefonen end nødvendigt. En afdæmpet samtale er selvfølgelig mindre irriterende end en højlydt", påpeger Lisbeth Forsberg.

Der kan gøres meget ved lydmiljøet, hvis vi blot er opmærksomme på det og bliver bevidste om, hvordan det påvirker os. Det bedste er naturligvis, hvis arkitekten har kendskab til lyd og indtænker lydmiljøet allerede i bygningens designfase.

”Jeg er stødt på en hel del miljøer, hvor lyd var blevet fuldstændig glemt i designfasen, og det kan være meget svært at håndtere og udbedre efterfølgende. Det er derfor, det er så vigtigt at øge bevidstheden om lyd og hvordan den påvirker os", siger Lisbeth Forsberg og tilføjer:

”Jeg kan se mange positive tegn på, at tingene udvikler sig i den rigtige retning. Der er noget, der ligner en stille revolution, på vej”.