Den mest salte mine

2014-03-11

Hvordan ville skurken i en James Bond-film indrette sit hovedkvarter? En gammel saltmine i Rumænien er blevet forvandlet til en futuristisk fantasi 120 meter under jorden.

Er det Europas cooleste arbejdsplads? Den industrihistoriske kulturarv er sjældent noget, der plejer at tiltrække design- og arkitekturinteresserede. Men rundt om i verden gøres der nu store anstrengelser for at bevare gamle fabriksmiljøer og finde nye anvendelsesformål for dem. Et af de mere fantastiske og innovative eksempler på dette er saltminen i Turda i Rumænien, som er blevet forvandlet til et moderne forlystelsessted med alt fra pariserhjul til en lille lystbådehavn og endda en musikscene. Minens ledelse understreger, at luften også skal være sund for helbredet, så nu kan man både have det sjovt og blive sin bronkitis kvit.