Fremtidens intelligente materialer

2016-04-20

Mennesker har fremstillet en lang række tekstiler i mere end 9.000 år. Tekstilerne har holdt familier varme, møbleret hjem og beskyttet møbler og mennesker. Tekstiler spiller en uundværlig rolle i vores hverdag og bidrager til at gøre den nemmere. I fremtiden vil tekstiler imidlertid kunne gøre endnu mere for os. Intelligente materialer vil revolutionere vores liv. Fremtidens intelligente materialer er allerede under udvikling hos Smart Textiles på den svenske Textilhögskolan i Borås.

"Intelligente tekstiler er virkelig spændende. De giver også et større spillerum for at integrere funktioner og udvide vores designmuligheder. Udviklingen af disse tekstiler vil sætte os i stand til at fremstille produkter med større komfort og gøre det muligt for os at kommunikere med disse produkter på helt nye måder. Fremtidens tekstiler vil forbedre vores hverdag og åbne nye muligheder i industrien, sundhedsvæsenet og for miljøet. Vi mener, at tekstilindustrien bevæger sig fra at være fabriksleverandører til at blive en positiv kraft i den sociale udvikling," siger Anna Berglund, projektkoordinator hos Smart Textiles i Borås.

Et segment af særlig interesse for Kinnarps er, hvordan farver kan anvendes sammen med tekstiler i fremtiden.

"Nogle pigmenter ændrer sig under forskellige forhold som respons på varme, fugt og lys. Afhængigt af hvad materialet eksponeres for, ændrer designet sig, og folk kan derefter respondere på dets nye udseende og funktion. Det er sådan, det kan komme til at se ud i fremtiden," siger Anna Berglund.