Et bord, som varmer

2015-09-01

Møbler med flere funktioner var én af Milano-messens mest spændende tendenser. Blandt de mange interessante nyheder finder vi et bord fra Kinnarps, der dobbeltarbejder som element!



Bordet, som er designet af den franske arkitektduo Raphaël Ménard og Jean-Sebastien Lagrange, lagrer under varme dage energi for derefter at hjælpe med til at opvarme rummet, når det bliver køligere. En genial løsning for både miljøet og tegnebogen.

"Dette er en teknologi, som vil komme til at virke supergodt primært i store, offentlige rum som f.eks. møde- og klasselokaler, men også i restauranter og på kontorer," siger Jean-Sebastien Lagrange.

Hvordan fungerer det? En plastløsning, som ligger i aluminiumskanaler i bordets underside, suger varme til sig og bliver flydende, når temperaturen når over 22 grader. Når temperaturen falder, stivner plasten og afgiver varme. Plastic fantastic!